Vi forstår at hygge

Der er noget særligt over de dage, hvor vi griber hinanden i hænderne og traver fra Nørresundby mod Aalborg. Nå, ok det er ikke lige i hænderne, men du holder mig i armen, når vi når til et bestemt stykke på Kulturbroen, eller hvis der kommer et tog.

Den dag var vejret fortrinligt, og vi smuttede let over broen for at komme til det nye opholdssted for strikketanter: Garncafé Madsine

Det er frygteligt svært ikke at blive fristet til at købe noget til det lille lager der hjemme 😉 Jeg tænker sommetider: hvor mange liv skal jeg leve for at få det hele brugt? Vil mine sønner blive glade, når deres arv gøres op i the, knapper, tråd, garn og opskrifter?

Tilbage på sporet

Hos Madsine er der plads, varme og hygge – der er også kaffe og the for en flad 35,00 krone seddel. Lotte vil have kaffe, jeg skal have the. Jeg tror, den the trak lidt for længe denne gang, i hvert fald fik jeg varmen i hele kroppen på rekordtid.

Vi strikkede, sludrede, talte forkert og besluttede efter et par hyggeligt timer, at selvom strikketanter ikke er superhelte, har de brug for brændstof.

Vi gik på Vestre Bådelaug og fik fish & chips, og der var rigeligt af det. Det smagte rigtig godt, og der var stille og hyggeligt. Det er nok ikke sidste gang, vi lister derud med vores sult.

Vores veje skiltes, hvor vi altid mødes: Lidl

En dag lykkes det måske at få alle tanterne med på tur <3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *