Tversted

Vi fik taget hul på denne tur i en helt forkert rækkefølge. Hvorfor tage ishuset, før frokosten? Ja, det var der en ikke helt logisk forklaring på, men frk GPS holdt stædigt på, at vi skulle et godt stykke forbi Peder Most, som var vores destination.

Nå, men vi kunne lige så godt få det bedste ud af det, og parkerede bilen, gik forbi ishuset uden at falde i  og videre til stranden. Der var en del turister, endda nogle der mente, at vandet var varmt nok til at bade i.

Sulten meldte sig, og vi var lidt dovne, tog bilen og parkerede længere oppe i byen, og gik ned til Peder Most

To fiskefileter, 2 halve skiver rugbrød, smør og remoulade og dertil en halv liter sodavand  = 218,00 kr ialt for os to. Høflig betjening, gamle danske grand prix numre i højttalerne, og maden var god. Det gør vi også gerne igen.

Når der kommer vand ind, skal der også vand ud, siger et gammelt ordsprog -eller også sprang det bare lige ud af ærmet.

Indenfor blev vi banket rigtig mange år tilbage i tiden: gammel værtshus med enarmede tyveknægte, godt udvalg i baren, lugten af tis og røg og en dartskive på væggen. Man bliver jo helt nostalgisk

På vej tilbage til bilen, gik vi forbi en duft af mormor, som Lotte sagde 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *