Tomatsuppe og græskarkernebrød

Tomatsuppe:

1 kg tomater
1 liter vand
2 bouillonterninger ( grøntsags)
1-2 tsk basilikum eller timian
Lidt salt og peber
1 stor løg
2 fed hvidløg
Lidt smør og olie
En lille spsk mel
Evt nudler
Evt 0,1 dl fløde

Skær toppen af tomaterne af og skær 4 små hak rundt  i kanten ( for at skindet hurtigt løsner sig) Hæld kogende vand over tomaterne. Når skindet løsner sig let, tages tomaterne op og pilles. Dette vand arkiveres lodret.

Vand, basilikum/timian,salt, peber og bouillonterninger sættes over at koge. Når det koger skal tomaterne i. Lad det stå og simre i ca 30 min.

Blend suppen med en stavblender. Husk at sætte det tilbage på varmen bagefter.

Skræl løg og pil hvidløg, hak i meget små dele. Smelt smør i en kasserolle  – tilsæt lidt olie. Put hvidløg og løg i kasserolen og svits det godt i 5-7 min under omrøring. Herefter tilsættes lidt mel, rør rundt og bliv ved med det i et minuts tid.

Hæld det op i tomatsuppen under omrøring. Hvis du har lyst til en suppe med lidt fylde, kan du tilsætte lidt nudler. Smag til med salt og peber. Du kan evt tilsætte max 0,1 dl fløde, hvis du ønsker en lidt “blød” smag.

GRÆSKARKERNEBRØD:

½ l lun kærnemælk
25g gær
2 spsk salt
200g græskarkerner
1 fed hvidløg ( kan udelades)
3 spsk olivenolie
450g hvedemel
150g fuldkornshvedemel
100g speltmel

Rist græskarkerne på en pande. Gem evt lidt til at pynte brødet med ( disse ristes ikke)

Gær og salt røres flydende. Tilsæt olie, hvidløg og kærnemælk. Det forskellige mel blandes i.Til sidst puttes de ristede græskarkerner i. Dejen skal være lidt klæg.

Form til et brød og lig det på en plade. Skal hæve 30-45 min under et viskestykke.
Bages i ovnen ved 175 grader i ca 40-45 min.

OBS! Brødet bliver enormt stort, så næste gang vil jeg nøjes med halv portion og lave dem til små flutes i stedet.

kogende vand over tomaterne

pillede tomater

Tomatsuppe undervejs

Tomatsuppe med nødler og creme fraiche

Græskarkernebrød 1

Græskarkernebrød 2

 

God appetit

 

2 thoughts on “Tomatsuppe og græskarkernebrød

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *