Tante Snot og Tante Snøft ved Vesterhavet ( eller to tossede tanter på tur)

For et stykke tid siden fik jeg lyst til at komme en tur til Vesterhavet og i dag kunne det passe ind i “er-bilen-ledig”-skemaet, hvilket ikke sker så tit, da den oftest er at finde på en p-plads ved universitetet.

Klokken 08.00 blev Lill samlet op og kursen sat mod Blokhus.

Vores plan var at gå 11 km, og det gjorde vi. Det meste af turen foregik på pæn flad strand med vinden i håret, en masse snøft, hanekam, grin og sludder. Nogle ting varer ikke evigt ( heller ikke den fine strand) –  vi måtte ud på tvivlsomme ture for at forcere forhindringerne. På vej mod Rødhus var vi ude i at kravle på en palle for at komme over vandet. Turen tilbage gik gennem klitterne for ikke at få en uønsket dukkert i det ikke så fine vand.

Lill er heldigvis mere tosset end mig, så hun er med på den værste, mest  sjove og det underligste. Der var ikke noget pjat med hende, da hun fik at vide, at vi skulle forsøge os som vinterbadere. Okay, man skal starte i det små, derfor blev det kun fødderne, der blev dyppet.

Det var koldt (!) og vi var ude hele to gange, fordi Lill glemte at tage billeder. Det var ikke nok for tanten, at jeg havde taget nogle.

Vi grinede, folk kiggede og mågerne stimlede sammen omkring fiskerbåden. Fødderne blev tørret og vi fik fodtøj på igen.

De kalorier der blev smidt i vandkanten, indhentede os på cafeen ved Hune bageri. Det var hårdt tiltrængt med kaffe og lidt tærte.

Tante Snot blev sat af i Nørresundby iført to muffins, og kender jeg hende ret, deler hun kun med sig selv 🙂

DSC_0001

Næste gang får hun pighalsbåndet på igen

DSC_0004 DSC_0007 DSC_0010 DSC_0012

Nogle taber hovedet andre et ben

DSC_0013

Et gammelt skrog?

DSC_0016

En forhindring

DSC_0018 DSC_0020 DSC_0023

Lill med hanekam

DSC_0033 DSC_0035

Forfriskende men koldt

DSC_0038 DSC_0041 DSC_0051 DSC_0057

Hun vil ikke altid gøre, hvad hun bliver bedt om, men her makkede hun alligevel ret

DSC_0059 DSC_0060 DSC_0063

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *