“Smuk keramik og god kaffe er en herlig kombination”

Det står der, hvis man kigger ind her

Jeg er vild med at se nye steder, finde nye garnbutikker, spisesteder og hyggelige caféer, og på denne tur prøvede vi det hele.

Når en tur er tæt på at være slut, er det rart at finde et sted til kaffe/the, hygge, en stille snak og et par pinde eller 10 på strikketøjet.

Google er et sted jeg flittigt besøger, når der skal findes nye steder, og det var også her, jeg fandt DH keramik i Sørig.

Butikken bugner af det lækreste keramik, chokolade, sæbe, viskestykker og meget andet godt. Vi bestilte kaffe/latte og rabarbertærte, som vi tog med udenfor i skyggen.

Udenfor er der masser af borde og parasoller, p-pladser og legeområde – der er tænkt på det hele, vil jeg mene.

Jeg har ærgret mig over, at jeg ikke købte et thekrus, men jeg trøster mig med, at vi tager derop igen lige om snart 🙂

Ikke et ord om at jeg kl 03.00 om natten stadig drejede rundt i lagnerne pga for stort koffein-indtag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *