Se nærmere til

På onsdag er det to år siden at Momsen døde. Efter hendes død fik jeg bøger, kort, knapper, en gammel symaskine, breve og allemulige ting. I en plasticlomme lå der et julekort fra 1947, et salmehæfte af ukendt årgang ( men der står Vestergades Tapet-og Farvehandel a/s  Worning  – Nørresundby) og et udklip : se nærmere til:

Da en gammel dame på et engelsk alderdomshjem var død, fandt sygeplejersken i hendes sengebord følgende digt. Det blev trykt i et engelsk tidsskrift “Famaly Planning News” ( ja, det står der altså) – og dette er en meget fri oversættelse af det til dansk.

Hvad ser du,  Søster, her i min stue?
En gammel, sur og besværlig frue,

usikker på hånden og fjern i blikket.
-lidt griset og rodet, hvor hun har ligget.


Du taler lidt højt, men hun svarer ikke,
hun savler og hoster, har snue og hikke.
Hun takker dig ikke, for hvad du gør,og er så tit, som hun ikke bør.

Er det hvad du tænker? Er det, hvad du ser?
Så luk øjnene op og se, der er mer!
Nu skal jeg fortælle dig, hvem jeg er,

den gamle kone, der ligger her ;

Jeg er barn på ti i et lykkeligt hjem,
med forældre og søskend’- jeg elsker dem.
Jeg er ung på seksten med håb og drømme,
så let på fod, og med tanker så ømme.
Jeg er brud på tyve med roser på kind,
i mit eget hjem går jeg lykkelig ind.
Jeg bliver mor, og bygger et hjem så trygt,
og værner mine mod kulde og frygt.

Og børnene vokser – sorger og glæder,
med årene veksler, vi ler og græder.
Så flyver ungerne væk fra reden,
min mand mig trøster, vi nyder freden.
Vi når de halvtreds, vore børnebørn kommer,
bringer uro og glæde hver  sommer. 

Men så kommer sorger og tunge dage,
min mand er død, jeg er ene tilbage.
For børnene har nu selv børn og hjem,
og der er meget, der optager dem.
Og bort er alle de gode år, de glade og gode kår.

Nu piller alderen fjerene af mig,
min ynde og kraft bliver taget fra mig,
for ryggen er bøjet, og synet svigter,
jeg har ikke kræfter til dagens pligter.
Mit hjerte er tungt og mit hår er gråt,
med hørelsen er det også lidt småt.
Men inden i dette gamle kadaver,
er endnu levende, smukke enklaver,
der lever  barndom,  ungdom og steder,
der lever minder, sorger og glæder.
De gladeste minder i sindet synger,
skønt alderens byrder mit hjerte tynger.
Og smerteligt nemmes den tunge lære,
at intet kan blive ved med at være.

Hvad ser du, Søster? – en gammel, besværlig 
og træt lille kone? – nej, vær nu ærlig!
Se nærmere til – måske kan du finde,
et barn, en brud, en mor – måske en kvinde.

Se mig, som sidder, der inderst inde,
det er mig, du skal prøve at se og finde.
Oversat af Ellen Lissner

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *