Sådan en helt almindelig 29 februar

Jeg har måtte sande, at det tager tid (lang tid) at komme til hægterne. Det passer mig dårligt at være SÅ passiv og nærmest bundet til sofaen, mens hoste, sved, feber og manglende luft styrer det hele.

Det kommer til at tage tid, inden jeg er i gå-kampform igen, men jeg tager et skridt ad gangen og forsøger ikke at overanstrenge mig for meget.

I dag havde jeg brug for lidt frisk luft, lidt sol og vind. Nattøjet blev midlertidig smidt i hjørnet, og jeg travede en lille tur. Heldigvis føles lungen ikke dobbelt så stor mere, men jeg lyder som et damplokomotiv på overarbejde og tempoet er som en traktor (langsomt men stabilt)

bydammen bydammen 2 enhartabthovedet DSC_0203

Mit sofahjørne er ikke at kimse ad, og jeg kravler også helt frivilligt tilbage og lader mig underholde af den  provokerende, arrogante og lynende intelligente kriminalpsykolog Sebastian Bergman i Hjorth/Rosenfeldt´s bøger. Jeg er i gang med den 4 bog i serien: Den stumme pige.

Mit strikkeprojekt er knap så interessant: kanten på prinsesvøbet. Sådan går det når jeg vil vide, hvor meget Coast der går til det, når jeg strikker med en tråd.

Hygge i hjørnet prinsesvøb i coast

I aften er der strikkebio. Vi skal se Flaskepost fra P, og jeg glæder mig til at komme lidt ud blandt levende mennesker igen. (Ikke at jeg er omgivet af døde!)

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *