Hvordan kunne jeg glemme bikinien?

Jeg havde en brunchaftale i dag på Restaurant Meat med et par unge mennesker.

Der var perfekt cykelvejr, og jeg trængte til at trampe i pedalerne og mærke vinden i håret, mens tankerne fik frit spil, og jeg sang en stille børnesang indvendigt. ( Er vist lidt påvirket af at have haft Liv på miniferie)

Kondien er bedre end den har været i mange år, og det betød, at jeg var tidligere fremme og kunne plante mig på en bænk og strikke, mens jeg ventede.

Jeg har prøvet en del brunchsteder, og nu kan jeg føje Meat på listen. Det er en rigtig lækker brunch med masser af godt pålæg, frugt, røræg, hønsesalat, laks, skyr og kaffe. Hvis appetitten er stor, er der for lidt brød til alt på brædtet.

Vi gjorde, hvad vi kunne, men fik ikke tømt det.

Denne brunch får mine varmeste anbefalinger – medbring selv det rigtige selskab og godt humør!

…….

Vores veje skiltes, og jeg gik tilbage til cyklen og tog en mindre omvej retur til Nørresundby.

Nyder at sidder ved havnefronten og strikke.

Hvordan kom bikinien ind i billedet?  Der var 22 grader og lummert som bare pokker. Min påklædning var helt forkert, og jeg ønskede, at jeg havde haft den bikini i lommen.

 

 

 

Ved hawet ved hawet…..

Det skulle være så skønt, og så er det fuld af sand, salt, vældig vind og brandmænd.

Vi havde aftalt hjemmefra at uanset, om dagen bød på regn, sne eller orkan, så skulle vi dyppe lidt af korpus i vandet.

Der blæste en hel del, og det var med at holde mund (og gerne øjne) lukket, men det virkede ikke helt. Vi blev sandblæst udvendigt og lidt indvendigt – hel gratis sand scrub i Løkken.

Tæerne blev dyppet, og vi holdt skarpt øje med brandmændende. Tante 2 havde puder, kaffe og krus med. “Et krus sort kaffe med et skvæt sand”, det knaste så godt mellem tænderne.

Det er ikke nemt at strikke med halvlukkede øjne, og derfor pakkede vi forholdsvis hurtigt vores sydfrugter og kørte mod Saltum.

Ka-fe Feddet åbnede ikke før kl. 13.00, og Tante 2 var så sulten, at hun kunne spise en ko, eller bare en halv. Man kan ikke tage til Saltum uden at kigge ind i Bindestuen, den lokale gnylbutik og Outletbutikken.

Desværre stod der hverken Muh eller Øf på menukortet hos Ka-fe Feddet, og vi bakkede stille og roligt ud af biksen og satte kurs mod noget velkendt: Hune bageri.

Tanken om deres spinatboller fik tænderne til at løbe i vand, det kunne vi så have sparet os, for der var ikke nogen. Valget faldt på en sandwich med laks og asparges og en vand. Hune var omdannet til kræmmermarked, og trafikken var tæt.

Vi var rundt at ose lidt i de forskellige boder, men fandt ikke noget, der kunne indbringe en halv jordomrejse ved salg på Lauritz.com.

På vej tilbage til bilen gik vi på cykelstien og fiskede hindbær af buskene, da en wanna be Tour de France rytter pludselig sagde: dyt, dyt, dyt… jeg vendte mig om og sagde: båt, hvilket fik den unge mand til at sige: det er en CYKELSTI. Uden at æde en gammel hat eller sko, så tror jeg næsten, at det var en kombisti for fodgængere og cyklister. Pyt, han fik brugt sin helt specielle ringeklokke, og vi fik en masse sjov ud af ham og hans trutteri, da vi kom til Aabybro og fik soft ice.

“Unge mand, de har tabt deres forhjul” ” Hallo, hvis det er en cykelsti, hvorfor kører du her så  i bil og siger dyt dyt?” … og mange flere. Det er nemt bagefter at komme i tanke om, hvad man kunne have sagt.

Der sker altid noget, når Tante 2 er med – hun er min soft ice-ven <3