En “mindre” omvej og Zion

To dage for tidligt!

Det var ikke planen, der skulle komme et opslag i dag, men det gør der så alligevel.

I dag har vi været ude på turens længste transport etape, tæt på 1000 km er det blevet til.

Kender I det, at man hele dagen er i tvivl om noget, men bare ikke kan sætte en finger på, hvad det er. Noget er galt, men hjernen vil bare ikke hjælpe med, hvad der er galt.
Sådan har jeg haft det i dag, og jo tættere vi kom på det sted, vi skulle overnatte, jo mere var der noget, der nagede mig.
Ingenting virkede og så ud, som jeg forventede. Afstandene passede ikke med mine forventninger.

Da vi kørte ind i byen Panguitch, og jeg så motellet Color Country Motel, gik der et lys op for mig.
Det var den forkerte by, vi var kørt til. Eller ihvertfald var vi der to dage tidligere end planlagt.
Lige der, klokken er blevet over 18.00, var jeg ikke vildt tilfreds med mig selv. Heldigvis var der kun 5 kvarters kørsel til den rigtige by, hvor vi skal overnatte.

Turen fra Panguitch og til Richfield bød heldigvis på rigtig flot natur.

I morgen tager vi os en fridag helt uden at gøre noget som helst. Efter min kikser i dag tror jeg det er tiltrængt.

13 August 001 13 August 010 13 August 012 13 August 027 13 August 038 13 August 048 13 August 080 13 August 087 13 August 090

Zion!

Efter en helt igennem utrolig dag i går, havde vi brug for en god nats søvn. Det fik vi desværre ikke.
Vores seng i Panguitch var bare alt for lille. Det betød at hver gang jeg bevægede mig rundt, blev Helle slynget ind på midten. En midte der ikke var meget af. Det var næsten ikke muligt, at vi begge lå på ryggen på samme tid.

Så selvom vi havde reserveret to nætter i Panguitch, valgte vi at køre efter den første. Med vores program er det bare så vigtigt at sove godt. Ellers indhenter det os den kommende dag. Og dagene efter.

Det har også betydet en lille ændring i planerne. Vi skulle have set lidt mere af Dixie National Forest i dag, men det sprang vi over. I stedet kørte vi direkte til Zion National Park.

Det er en lille perle blandt de meget store og kendte parker vi har været i. Naturen her er fantastisk og absolut et besøg værd. Parken kan køres igennem på rimelig kort tid. Fra den ene indgang til den anden er der kun 20 km.
Ud over det er det muligt at tage en shuttle bus ud på en rute på 11 km i parken.
Det valgte vi at springe over, da temperaturen havde rundet de 40 grader, og der ikke var aircondition i busserne.
Efter sigende skulle det være en rigtig flot tur, så kan du klare høje varme grader så tag turen.
Eller kom uden for sæson som er fra november til marts, hvor det er muligt at køre ruten i egen bil.

Nu er vi kommet frem til St. George i Utah. Et dejligt hotel hvor vi tager tre dage til at slappe af i, inden vi skal videre i programmet, som ikke er helt fastlagt endnu. Det bliver det i løbet af de par dage, vi har her.

Vi har nu haft bilen i 27 dage og har kørt omkring 9000 km eller over 330 km. om dagen i snit.
Jeg forventer, at vi kommer til at køre omkring 4000-5000 km mere i løbet af de næste 12 dage. Det er godt, vi har fri kilometer, ellers kunne det blive en dyr fornøjelse.
Når jeg tænker på, hvor fin bilen var, da vi hentede den, og hvordan den ser ud nu. Det er noget af en forskel. Dengang havde den også kun kørt 15 kilometer.
Den har godt nok også skulle stå model til meget forskellig vej og landskab.

De kommende dage bliver der lidt stille herinde, men bare rolig. Vi vender tilbage, når der er nyt at fortælle/vise.

16 August 006 16 August 007 16 August 023 16 August 027 16 August 032 16 August 051 16 August 067 16 August 080 16 August 090 16 August 100

16 August 105

16 August 115 16 August 125 16 August 129 16 August 141 16 August 147 16 August 181 16 August 184 16 August 187 16 August 191 16 August 192 16 August 193 16 August 194 16 August 198 16 August 215

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *