Klavsen, Gunnar og slænget, en julehistorie – prolog

Klavsen, Gunnar og slænget

Personer:

Otto, en mand midt i 40’erne, er mellemleder hos boligselskabet. Han er ansat i en særlig stilling, som er oprettet i samarbejde med Sammenslutningen af Seriøse Forsikringsselskaber og kommunen. Formålet med hans arbejde er at finde sociale bedragere og forsikringssvindlere, og han går langt for at grave sandheder frem. Egentlig har han slet ikke en grænse for, hvor langt han vil gå, bare han kommer i mål.

Drømmen er at få en lederstilling i nærmeste fremtid, så han kan slippe for den emsige bestyrelsesformand, Svend, som ringer i tide og utide, mest utide. Svend vil have nye fliser på fællesarealerne, nye pærer i udendørslamperne, udskiftet tagrender og meget meget mere. Penge penge penge! På Ottos skrivebord står den røde Svend-telefon, og når den blinker, begynder Otto allerede at blæse sig op til verbal kamp.

Hver gang Otto synes, at han er tæt på forfremmelse og har en god sag på skrivebordet kommer chefen og sender sagen videre til Gunnar, som har gået i skole i maaaaange år. Hvad kan han, som Otto ikke kan?

Otto har en handelsskoleeksamen, en eksamen med nogle få karakterer over middel. Han bor på Ribsvej i en fin 3 værelses lejlighed med lille lukket have.

De sociale medier har hans store interesse, ikke at han selv er aktiv på dem, men han bruger sin sparsomme fritid på at stalke alle medlemmer i boligselskabet…. Man kan jo aldrig vide, hvem de bedrager, og hvad de svindler med. Ingen er uskyldige!

Rent politisk passer Liberal alliance Otto bedst – de er pæne og ordentlige mennesker.

Hver den første lørdag i måneden kører han sin mor ud for at handle i den fine Dacia Duster, som hun valgte for ham – den er så praktisk. Hun synes, at han kommer hjem for sjældent, men det bunder i, at hun er lettere dement og som regel glemmer, at han kommer hjem hver søndag for at få vasket tøj. De deler hendes mad, som hun køber gennem kommunen. En halv medister er bedre end slet ingen, og penge sparet er altid godt.

 

 

Klavsen, ældre og livstræt privatdetektiv efter mange års tro tjeneste hos færdselspolitiet og et lidet flatterende forsikringsselskab. Iklædt lurvet og kedeligt fesen cottoncoat. Indehaver af en ældre rød Fiat med lidt skrammer og en enkelt stor bule bagpå fra dengang han bakkede ind i naboens garage.

Han har en emsig ekskone, Karla, som til tid og evighed vil minde ham om, hvor elendig en far og ægtemand han var. Sønnen, Kent, er en håbløs kunstner, der burde have levet i 60érne, men han overlever på mor og fars nåde .

Klavsen har ikke videre stor succes hos det andet køn, og det fedtede hentehår, den dårlige ånde og  mavesure fremtoning gør ikke noget godt for ham. Han er blevet for gammel til at gå i Gaden, han ville jo rykke aldersgennemsnittet op med ca 40 år. På diverse luskede bæverdinger er der ikke det store udvalg, hvorfor han som regel må tage hjem alene. Hvem gider også sådan en stakkel?

Klavsen er middelmådig til sit job, hvad fanden, det er bare en måde at tjene til livet og vejen på. Han skal observere, tage billede og melde tilbage til hvem der nu end har sendt ham på opgave.

Skal han på opgave d. 24? Får han igen strømper af sønnen i julegave? Og har han egentlig ikke selv betalt dem?

 

Ellen og Erik bor i nr 3 i Blommehaven. Ellen er lykkelig efterlønner, som dyrker haven, strikketøjet, elsker yoga og en god sladder over hækken. Erik er lagermedarbejder som ikke ser frem til at skulle på folkepension, han kan ikke overskue at skulle gå hjemme hos konen. I sit stille sind håber han at pensionsalderen bliver sat op til 80. Der må være andre i hans situation.

Ellen og Erik har 3 børnebørn, som Ellen synes de skal tilbringe mindst 2 dage om ugen sammen med. Erik er en halvtrist mand, der i sin ungdom ønskede sig at blive brandmand. Det blev han ikke, han lider frygteligt af klaustrofobi. Erik samler på frimærker, det giver ham chancen for at slippe for Ellens evindelige snak om yoga.

Mon Erik har lyst til julemiddag på Mallorca i år?

 

I nr 5 bor Maria og Morten, et par i 30érne, som venter deres første barn d. 24 december. Maria er pædagog i den lokale børnehave, og Morten er elektriker. De glæder sig til at gå på barsel og nyde livet som verdens heldigste forældre med et barn, der sover igennem fra begyndelsen, amningen kører uden problemer og parforholdet bliver plejet samtidigt. Maria elsker at stå i køkkenet, hvor hun hjertens gerne bruger timer på at kokkerere til sin elskede. Hun svinger med potter, pander, grydeske og kagerulle for at fremtrylle de lækreste kager til samtlige beboere i Blommehaven.

Hver tirsdag og torsdag går Maria i fitnesscenter for at blive strammet op de rigtige steder, eller som nu, bare for at forsøge at holde skindet fra at sprække. Det fungerer bare ikke med en halv banankage om dagen og ønsket om at være smækkerlækker.

Morten sætter pris på den gode mad, et pænt hjem og vennerne, som han gerne deler en kasse øl med en sommeraften, hvor grillen har brændt de første 5 bøffer på, og det er svært at se forskel på bøf og kul. Pyt, når musikken spiller og øllene glider ned, smager de ikke forskellen.

Han ville allerhelst tilbringe lige så meget tid i fitnesscentret som på sit job, men det går bare ikke.

Frier Morten til Maria juleaften? Får han mon cupcakes i julegave?

 

Hos Asta og Anker i nr 7 er der ikke skyggen af støv, hybelkaniner har forbud mod at komme på adressen. Dette forbud håndhæves fast og bestemt af Asta, der i den ene hånd har en støvekost og i den anden en fluesmækker til at slå Anker med, når han ikke deler hendes interesse for ro, renlighed og regelmæssighed. De er begge lykkelige efterlønnere, siger Asta, hvis hun bliver spurgt. Anker bliver aldrig spurgt, og skulle det ske, skal Asta nok svare for ham, da han ikke skal slide for meget på stemmebåndet.

Strikkeklubben har fået tag i Asta, som er helt grøn på dette område. Kan hun nå at strikke en vaskeklud til Anker til jul? Nej, hun vil ikke strikke hjemme hos sig selv, det støver så fælt!

Astas forbillede og store idol er Mrs Hyacinth Bucket,  lady of the house. Hun misunder hende det fine kaffestel og de søde naboer.

Hun glæder sig til den sidste weekend i november, hvor Anker skal finde julepynten frem..

Asta går til bankospil mandag og torsdag i byens forsamlingshus, hvor man kan vinde en købmandspose, en steg eller 100 kr. Det er IKKE en overskudsforretning, men Anker ser gennem fingre med det, for når hun er der, har han fred til at dyrke sin passion: frækt dameundertøj og stiletter.

Anker har hovedsageligt de interesser, Asta synes, han skal have: fiskeri i søen hver søndag, når vejret tillader det, køreture ud i landet i den gamle, antikke Trabant med den smukke lyd og ikke at glemme den finere madlavning for ældre herrer hver tirsdag.

Åh, hvor han elsker Asta, eller rettere sagt: han elsker de dage, hvor hun er til banko…

 

Søren bor alene i en toværelses i nr 8, han nyder livet som single og nærer intet ønske om at få et fruentimmer indenfor dørene. Det er i hvert fald, hvad han bilder sig selv ind. Søren lever sammen med sin kat, Basse, en 3 år gammel grå hankat med ekstra tynde ben, der har hang til at strejfe om i nabolaget og tjekke damerne ud.

Det er godt, at der er 4 meter til nærmeste nabo, for han elsker sin guitar højere end sin kat. Han er partner i et større revisorselskab og arbejder hårdt for sine penge og er perfektionist. Det med perfektionismen skinner ikke igennem på hjemmefronten. Der er ikke noget galt i, at der ligger 5 forskellige sokker ved siden af sengen, at pizzabakken fra i torsdag ikke er kommet længere end til entreen og støvet så smukt dækker de kongelige nipsting, som tante Marie-Louise har foræret ham. Han nænner ikke at smide dem ud, før hun er rejst til de eviges jagtmarker, men det er der, desværre, ikke noget der tyder på endnu.

Han har to biler, for en er ikke nok. Til dagligt bruger han sin lille blå Citigo, fordi den er økonomisk og nem at parkere i de båse, som er størrelse small. Når han skal ud og vise sin indre drengerøv frem er det en Tesla, han hiver frem fra carporten – lidt grøn er han jo.

Der er ikke tid til mange fritidsaktiviteter i hans liv, og han trives fint alligevel.

Hvor skal han holde jul i år?  Får han igen noget kongeligt skrammel fra tante?

 

I nr 10 bor den mystiske Fru Jensen som ingen rigtig ser. Alle ved hun bor der, men ingen aner hvem hun er og hvad hun laver. Jo jo bevares, de har da set hende i bybilledet, hvor hun trækker rundt med sin lille vogn og graver dybt i skraldespandene efter tomme flasker/dåser. Er der en slat tilbage, går hun ikke af vejen for at tømme den ned i løgneren: en slat er vel en slat?

 

Jytte og John bor i nr 12. De er et midaldrende par med to voksne børn og et barnebarn.

Hjemmet oser af hygge, kærlighed og lidt gas. (Hvad man ikke har i hænderne, kan man ikke holde på, vel?)
Her er der plads til hybelkaniner, humor, barnebarn og fodbold.

Jytte er inkarneret strikker, og dyrker sin hobby så mange af døgnets timer som muligt. (Mon isoleringen er garn?) Hun tager gerne veninderne med på tur ud i det blå, på cafe eller en uge til varmere himmelstrøg, hvor de spiller kort, drikker for meget GT, traver højt og lavt og synger ikke lødige sange, mens de fastboende gør store øjne og fatter hat af, hvad de tosser foretager sig.

Krimier er en anden af hendes store hobbyer. Hvem overvåger h*n? Hvorfor? Har h*n slået en ihjel? Er det narko? Spændingen kan holde hende vågen til langt ud på natten, og når dagen bliver til sen formiddag, og øjenlågene skal samles op ved knæene (ligesom brysterne der har kurs sydpå) føler hun den anden ungdom presse sig på.

John står for at handle ind og lave mad. Han er en stille mand, som ikke helt har forstået ideen med de der mærkelige sociale medier. Hvorfor skal man dele sit halve liv? Hvem gider at se på de billeder, hvor det er en konkurrence om at ligne en hønserøv mest? Nej tak, du. Stik mig noget sport, en plade chokolade, et debatprogram eller en rejse sydpå. Livet skal ikke være så kompliceret.

 

Bestyrelsesformanden bor i nr 13. I guder han er en tegning! (mere sjælden end køn)

Hvem har mere magt end bestyrelsesformanden? Det afhænger nok af, hvem der skal svare, men hvis det er Svend selv, må svaret være: ingen!

Svend er midt i 40érne, konen skred med kammeraten og levede lykkeligt til sine dages ende, nu da hun slap for den skovl til Svend. Mage til idiot skal man lede længe efter.

Utålelig, utilnærmelig, bedrevidende og arrogant er nogle af de ord, der bedst beskriver ham, meddeler ekskonen.

Svend selv synes, at han er verdens dejligste, guds gave til alle kvinder, klogere end de højtuddannede og dem der sidder i toppen.

På samme tid er han ensom, og det hænger nok sammen med den mur, han har bygget op om sig selv. Han dyrker ikke sport, hvilket kan ses på hans korpus. Han er velnæret over middel og lidt til. Når han traver rundt hos købmanden, lyder det som en blanding mellem slem astma og et afsporet tog.

Nej, Svend er mest til sit eget selskab. Han er kun selskabelig til bestyrelsesmøderne, og det er han tvunget til, for der får han gratis smørrebrød og en øl eller to, mens han som en anden diktator fører an.

Til dagligt kører han lastbil og elsker sine træsko og sin kedeldragt. Måske er det kunderne, der har gjort ham så indebrændt, udbrændt og afbrændt? Han fik truckcertifikat i 1987 og siden da er hans ansvarsområde blevet stort.

Svend ønsker sig nye træsko og kedeldragt i julegave, men hvem skal give ham det?

 

Mr Gunnar Reesen er manden, der har hyret  Klavsen til en opgave. Gunnar sidder i sin millionvilla i Nordsjælland og tæller penge som Von And. Han elsker lyden af penge, og den bedste julegave han nogensinde har fået er en fin rød sparegris af Moster Oda.

Moster Oda har altid rykket ham hårdt men kærligt i hans lækre buttede kinder, hvilket ikke har gjort dem mindre med tiden. Huden bliver ikke ved med at være lige elastisk igennem hele livet, i hvert fald ikke hos Gunnar.

Gunnar har både en smuk kone og en lækker ung og blond elskerinde. Man skal ikke gå ned på udstyr – eller hvad man nu skal sige.

Han samler på sager – hvilke sager? Drikker whisky med de unge, rige og smukke, taler om politik, hurtige biler og lette damer.

Ønsker Gunnar sig en toupe i julegave?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *