Kings Canyon, Sequoia National Park og Sequoia National Forest

Jeg synes næsten at billederne fortjener et ord med på vejen, derfor låner jeg teksten fra Rejsehistorier på facebook

Kings Canyon og Sequoia National park.

Er man til flot natur og meget store træer, så går man absolut ikke helt galt i byen i de parker, vi har besøgt i dag. Parkerne hører sammen, så er du først i den ene, har du også betalt for at køre gennem den anden. Vi købte et årskort til mange af national parkerne, da vi var i Yosemite til 80,00$, ca. 550,00kr. Med alle de parker vi skal besøge er de 80,00$ godt givet ud, da de fleste parker koster omkring 20,00-25,00$ at besøge.

De træer vi har set i dag kan næsten ikke beskrives eller helt gengives på billeder. Disse mammuttræer er så overvældende at være i nærheden af, at man lige skal kigge en ekstra gang, for at være sikker på hvad man lige har set. Nu vil vi fordøje det vi har set i dag, inden vi begiver os videre mod Sequoia National Forest i morgen. ”

 

Sequoia National Forest.

Endnu en dag med flot natur. Denne skov er gratis at køre igennem, hvilket på ingen måde gør det til en dårligere tur. Hvis man lider af ekstrem højdeskræk skal man nok ikke begive sig ud på denne tur. Især turen op foregår af fine veje, men ud mod kanten hvor der ikke er nogen form for afskærmning mod den meget hurtige tur ned. Udsigten og naturen er dog helt fantastisk. Vi har godt kunne mærke at dette ikke er typisk turist område, da skiltningen er mangelfuld.

Trail of 100 Giants.

Et eksempel på den dårlige skiltning er Trail of 100 Giants, som var et af de mål, jeg havde sat mig undervejs. Ved et rent tilfælde drejer jeg hovedet og ser et lille skilt. Havde jeg kigget lige ud, havde vi kørt lige forbi. Denne sti er omkring halvanden kilometer lang, så selv jeg kan klare at gå en tur. Her er der også de mammut træer vi så så mange af i går. En hyggelig lille gåtur i en lille del af en meget, meget stor skov.

Turen i dag er del af det jeg kalder for en transport etape. Målet med i dag har hovedsageligt været at komme tættere på Death Valley som vi skal besøge i morgen. Undervejs i dag har vi kunne se, hvordan naturen har skiftet udseende. Fra de store grønne vidder til mere rå ørken agtigt landskab. Det er utroligt som natur kan skifte så hurtigt. Vores tur i dag har taget ca. 7 timer.

I morgen starter vi tidligt ud og skal som nævnt besøge Death Valley. En oplevelse jeg har set frem til. Death Valley er det sted i verden hvor den højeste temperatur nogensinde på jorden er målt. 56,7 grader lyder rekorden på. Jeg håber ikke vi kommer der op af i morgen. Jeg synes de 35-40 grader vi har haft er mere end rigeligt. Bilen er fyldt op med rigeligt vand, ca. 10 liter. De råder folk til at have ca. 3,5 liter med pr person, hvis der skulle opstå en uheldig situation. Kølende aircondition er noget man skal være varsom med, da det kan få bilen til at bryde sammen. Dyrene skal vi også passe på, da vi kan møde diverse slanger og skorpioner.

Når vi er færdige i Death Valley, siger vi også farvel til staten Californien for denne gang og goddag til Nevada. Her venter nok et af verdens største “cirkusser”, Las Vegas om et par dage. Meget mere om det og Death Valley de kommende dage. ”

24 Juli 011 24 Juli 015 24 Juli 023 24 Juli 028

Jeg vænner mig aldrig til denne form for at være social 😉

24 Juli 033 24 Juli 049

Disse fantastiske giganter er umulige at beskrive og selvom billeder kan vise meget, så gør de det ikke alene. Det kræver næsten, at man er der og oplever dem.

24 Juli 052 24 Juli 086 24 Juli 090 24 Juli 096 24 Juli 166 24 Juli 171 24 Juli 178 24 Juli 182

Følte mig ikke særlig stor lige her

24 Juli 231 24 Juli 245 24 Juli 265 24 Juli 304 24 Juli 306 25 Juli 031 25 Juli 035 25 Juli 038 25 Juli 054 25 Juli 058 25 Juli 092 25 Juli 105

Her kan jeg også sidde og strikke

25 Juli 177 25 Juli 195 25 Juli 209 25 Juli 211 25 Juli 235 25 Juli 239 25 Juli 243 25 Juli 255

Tørt med tørt på

25 Juli 268

Helt alene i verden og langt til alting

25 Juli 273

… og jeg tænker: hvor tæt er tæt her?

25 Juli 286 25 Juli 294 25 Juli 299 25 Juli 300 25 Juli 304

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *