Jeg er så træt af Modstrøm El!

Første gang jeg blev ringet op af Modstrøm El, snakkede de meget godt, længe og smukt om selskabet. Selvom jeg gjorde klart, at det ingen interesse havde, forsøgte de ivrigt at få mig til at ændre mening. “Er du ikke interesseret i at spare penge på din el regning? Vi ved, hvad du betaler, der hvor du er nu”

Det brød jeg mig ikke om, men kom frem til, at det måtte være en vraltende and fra et varmt land. Hvorfor skulle mit el selskab oplyse en konkurrent om min regning?
Havde en ustyrlig lyst til at sige: nej, jeg er ikke interesseret i at spare penge, har så rigeligt af dem, at jeg ikke ved, hvad jeg skal bruge dem til.

“Hvor har I mit nummer fra?” “Du har nok deltaget i en konkurrence på Facebook” “Nej!”

Det viste sig, at Modstrøm havde kontaktet rigtigt mange i mit område – sådan indenfor en radius af 50 meter for at være mere præcis.

Jeg bad dem stoppe med at ringe, da jeg er på Robinson listen og ikke gad at høre fra dem igen.

Anden gang gik det lidt hurtigere, men stadigvæk havde jeg, ifølge dem, deltaget i en konkurrence på Facebook.

Tredje gang var så i dag, hvor en kvinde ringede. Jeg fik stoppet hendes sælger-talestrøm og spurgte: hvor har du mit nummer fra? “Du har enten deltaget i en konkurrence på Facebook eller en forbrugerundersøgelse” “Ingen af delene, så det er en løgn. Deltager slet ikke i noget, hvor kravene er, at man kan risikere at blive kontaktet .Jeg er på Robinson listen og vil IKKE kontaktes af jer. Det skal være slut nu, ellers ender det med en politianmeldelse!”

“Jamen, det kan også være et smuthul på Robinsonlisten…” og så noget med et eller andet der gik  13 måneder tilbage. Jeg har været på Robinsonlisten i mange år og sjovt nok er det kun det her skodfirma, der ikke kan finde ud af at stoppe.

På Modstrøms side står der:

Hvorfor ringer Modstrøm til mig?

Fordi vi gerne vil have dig som kunde. Modstrøm ringer til mange husstande, men vi ringer kun til dig, der aktivt har givet os tilladelse til det og ringer derfor aldrig uopfordret...  

Mon de har skrevet det, fordi rigtig mange oplever det samme som mig? At de bliver ringet op uden at have givet deres accept.

OBS! Nummeret jeg blev ringet op fra er: 26252946

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *