Hvis du har brug for at vide det

  • Jeg er ung, min dåbsattest lyver bare en anelse
  • Er godt gift
  • Vild med grønlangkål, lever og hjerter
  • Synes julen er en dejlig tid
  • Går til fodterapeut
  • Får rettet bryn hos frisøren
  • Hun klipper også mit hår, det ser pænere ud end de gange, jeg har brugt den døve broderisaks
  • Glemmer ofte mine aftaler specielt med frisøren
  • Er ikke uden fordomme
  • Rummelighed er fint, men ikke noget jeg kan leve 100 % op til
  • Linker gerne (det er ikke forbudt)
  • Synes venner er guld værd, dog går venskaber begge veje
  • Er gavmild, især overfor dem jeg holder af
  • .. også overfor dem som jeg ikke holder af, det medfører ironi, sarkasme og humor
  • Er ikke paranoid, bare træt af snagere 😉
  • Har meget garn, strikkeopskrifter, målebånd, knapper og the
  • Vil gerne synge, det vil andre sikkert helst være fri for
  • Mine øjne er blå
  • Er uvenner med Mr BMI
  • Har planer om at vinde millioner i lotto
  • Synes føleforstyrrelserne skal forsvinde
  • Kan ikke gå i andet end flade sko med god stødabsorbering , svangstøtte og fast hæl
  • Lider ikke af idealmål
  • Højden er 161 cm
  • Vægten får du ikke at vide
  • Er social .. ind imellem- med måde
  • Foretrækker hygge hjemme
  • De lange uldne er et must
  • Rengøringsvanvid er ikke noget jeg lider af
  • Tænker at kærlig mobning er godt for sjælen
  • Højre ben, fra knæet og ned, vender ikke helt korrekt efter et brud i anklen
  • Min venstre albue, bækken, fødder.. ja, generelt bare led og muskler er mine fjender
  • Det kognitive driller også kraftigt
  • Ønsker det bedste for de fleste
  • .. og det værste for skiderikkerne
  • Er vildt betaget af Minnie og Mini
  • Hader (!) hankøn der bliver tøzefornærmede og skaber sig
  • Kan lide at være kryptisk
  • Drikker meget vand, lidt kaffe og the
  • Gruer for den dag min gamle trofaste printer afgår ved døden
  • Synes akrylgarn er noget forbasket skrammel
  • Bruger ikke neglelak.. slet ikke make up for at være helt præcis
  • Finder skoven fantastisk og skræmmende på samme tid
  • Elsker hav, fjord, søer etc… bader ikke i det
  • Dyrker ikke zumba
  • Går ikke til blomsterbinding eller akvarelmaling
  • Er ikke medlem af en swingerklub, Fru Jensens bogklub eller fangruppen for Kandis
  • Foretrækker opvask fremfor madlavning
  • Har en tørretumbler der har lidt diskodaskolys
  • Kan lide både hund og kat, dog ikke stegt , røget eller kogt
  • Har et kamera der er både ven og fjende
  • Lynlåsen i min jakke går op, når jeg bøjer mig
  • Er kronisk svimmel uden at drikke af natpotten
  • Ejer 3 par briller –resten i skufferne er arvet og ikke brugbare
  • Bliver influenzavaccineret
  • Stritter med lillefingeren når jeg børster tænder
  • Sover med hård bideskinne og kugledyne (kugledynen har jeg IKKE i munden!)
  • Min hovedpude er formstøbt
  • Er nysgerrig og kigger gerne ind ad folks vinduer
  • Elsker Lill fordi hun er tilpas fjollet, skør, omsorgsfuld, smilende, lyttende.. ja alt.
  • Slår gerne ihjel i drømme –dejligt befriende
  • Bruger ikke sut, bøjle eller rollator –endnu
  • .. men jeg har en ligtorn
  • Har ikke fået plastiske operationer, botox eller andet skidt
  • Kører ikke bil når der falder sne eller er glat
  • Bryder mig ikke om ondskabsfuld sladder, løgne, snegle, muslinger og østers
  • Har en pose fuld af sytråd fra Momsen
  • Synes vores barnebarn er det dejligste i verden
  • Ville ønske at friskhed kunne købes
  • .. og at aflivning var tilladt
  • Kan den lille tabel og er ret skarp i alfabetisk rækkefølge
  • Har det med at glemme navne, oplevelser og meget andet
  • Bor det skønneste sted
  • Bruger størrelse 38 eller 39, det er størrelsen på sko ikke tøj
  • Er nærsynet
  • Går ikke altid ind for tilgivelse
  • Kan godt lide skumle planer
  • Bruger altid sele men ikke livrem
  • Husker næsten altid at lave strikkeprøver
  • Har et års forbrug af ugeblade der venter på at blive kigget igennem
  • Er ikke god til at tegne
  • Supergod til at kaste mad på gulvet
  • Spiser kuglepenne
  • Ved at nogle individer er som hæmorider: ikke til at få øje på, spøge med eller blive fri for
  • Har ikke en husven
  • … eller veninde
  • Ønsker fred og ro ( og renlighed)
  • Synes det er hyggeligt at gå i genbrug
  • Vil bruge det næste halve år på at revurdere venskaber

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *