Det sørme, det sandt, december

Nu er det endelig blevet december igen. Jeg elsker julen, som for mig er lig med hygge i massevis, nisseøl med cola, grønlangkål, god the, kalenderlys og meget mere. Altså ikke samtidigt men fordelt udover julemåneden.

I år har vi været så heldige at få et nyt liv i familien, lille Liv – eller Frøns som jeg elsker at kalde hende.
Det bliver ikke i år, hun vil forstå så meget af det, men næste år og de næste mange år, kan kun blive sjovere og sjovere.

D. 1 december vil jeg vise mit Blue Monday tørklæde, som er hæklet i Coast. Farvevalget faldt på pose nr 4 . Tørklædet er ca 160 cm langt.

Tørklædet blev færdigt i går, men jeg nåede ikke at få det lagt ind her

Blue Monday farver Blue Monday tørklæde

Tirsdage er svømmedag med Liv. Hun gør normalt opmærksom på sig selv i omklædningen, men i dag var hun rimelig stille. Der er stor koncentration i bassinet, og hun er glad og tilfreds med livet. Men det gik galt da vi kom i omklædningen igen, ikke at hun skreg i kategori 1, men hun var ikke stille.

Efter svømning er hun meget meget træt, og så ser hun sådan ud – tilfreds og meget afslappet. Vi elsker hende ubeskrivelig højt, også når der går Frk Sure Mokke i hende.

Liv d. 1-12-2015

I år har jeg fået en pose med kalendergaver af min bedre halvdel, og i dag fik jeg åbnet første gave

Pakkekalender Dagens gave 1-12-15 nr 1 Dagens gave 1-12-15 nr 2

Glæder mig allerede til at se, hvad der gemmer sig i posen til mig i morgen.

Julemåneden er også den måned, hvor jeg går lidt i jule-slappe-af-hygge-mode og se alle de julefilm, jeg kan komme til, mens jeg nyder strikketøjet.

Jeg har kastet mig ud i Ketty Conrads bluse strikket i Coast. Farvekombinationen kommer på shoppen i nærmeste fremtid, men lige nu har jeg fornøjelsen af denne kombination helt for mig selv

Strikkekit  Coast garn

Ingen jul uden kalenderlys. Ligesom sidste år er det købt hos den lokale blomsterbutik Mælkebøtten . Det er en rigtig skøn lille biks, hvor man bl.a kan købe de smukkeste buketter, kalenderlys, adventshalløj og fine kurve med mange skønne ting i. Det kan f.eks være marmelade, saft, kiks, øl, vin, chokolade, lakrids etc. Hver gang jeg kommer derud, overraskes jeg af prisen.  Jeg behøver vist ikke at nævne, at det er i positiv retning, men jeg gør det lige alligevel.

Kalenderlys fra Mælkebøtten

Lyset skal selvfølgelig ikke stå udenfor, men det var her, lyset var bedst til formålet

Rigtig glædelig jul til alle

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *