Derfor!

Hvorfor gav jeg mig i kast med at blogge?

Da jeg var yngre, kunne jeg en masse med ord. Det faldt mig let at sammensætte ordene rigtigt, at putte humor og alvor ind i sætninger, der ikke bare begyndte med den, der, jeg, og etc. Nej, jeg var kreativ uden at tænke dybere over, at jeg ku`.

Ofte blev jeg opfordret til at gøre noget ved “det” og mange  har grinet af den fantasi, der lå bag det jeg skrev.

Jeg ville gerne have været videre, have drevet det til noget mere, for jeg elsker det danske sprog, elsker at skrive, at være humoristisk ( ind imellem også plat) Humor er en stor del af mit liv – også på skrift. Når livet har været mindre let har humoren været en rigtig god ven.

Bedst som jeg skulle have været videre og udnyttet mine evner, satte en arbejdsskade en stopper for det hele. Koncentrationen, hukommelsen og overskuddet blev mine “fjender”. Mit ordforråd svandt ind, og jeg kunne ikke længere, hvad der engang var det nemmeste i verden: jonglere med ordene. Pga koncentrationen holdt jeg også op med at læse, og det har ellers altid været en af mine store passioner.

Jeg blev nærmest sprogligt retarderet, synes ikke at jeg havde noget at bidrage med i diverse debatter på nettet, for pludselig var alle de “fine” ord væk, evnen til at konstruere noget brugbart ..

For et lille halvt års tid siden tog jeg skeen i den anden hånd og kastede mig ud i lettere læselige bøger, hvor jeg ikke skal huske al for mange detaljer ( Dan Brown er yt i min hjerne, den kan ikke rumme alle hans detaljer) At læse har givet mig nogle af mine forsvundne ord tilbage, det gavner også hukommelsen. Det siger ikke så meget, da den i forvejen er på nulpunktet. Hukommelsen styrkes af at læse, siger de kloge, og dem tror jeg på, så jeg forsøger at fastholde mig selv i, at jeg SKAL læse! .. ind imellem er jeg “bare” for træt og ukoncentreret til at kunne.

Da jeg brækkede anklen i august, havde jeg slet ingen undskyldning for IKKE at kaste mig ud i at blogge, både skrive selv  men også læse andres skriblerier. Det blev ikke til mange indlæg, da jeg ønskede mig mit helt eget “pusterum” og ikke en af de mange steder, hvor man kan blogge.

Ikke alt hvad der bliver skrevet kan være interessant og gribende for alle, det har jeg set i øjnene… jeg skriver, hvad der lægger mig på hjertet – eller hvad munden er fuld af. Ordene skal nok komme tilbage, men nogen journalist er jeg ikke.

Derfor blogger jeg… for min egen skyld, ikke for andres.

 

2 thoughts on “Derfor!

  1. SUPER…. Du skriver det for DIN skyld…
    Så læser jeg med for MIN skyld…
    Glæder mig til at følge din blog.
    Der er noget i dine tekster, der rammer mig.. “lige dér hvor hjertet slår”
    TAK …..
    og fortsæt endelig….
    her sidder jeg nemlig med øjnene på stilke og tankerne tændt…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *