Der flages altid på min fødselsdag

Valdemarsdag er dagen, hvor busserne, færgerne etc flager. Det er ikke for mig, men jeg nyder det alligevel 🙂

Selv børnehaven flagede… det var nok ikke for mig

Vi begyndte dagen med rundstykker og juice. Martin og jeg havde talt om at køre en tur ud i Danmark, ikke noget mål.. bare lade bilen føre os et eller andet sted hen ( næsten)

Først gik turen til Hals, hvor vi tog færgen over til Egense og kørte på kirkegården i Mou. Momsen skulle have en buket

Turen gik videre mod Dokkedal

Gennem Ø. Hurup mod Hadsund. Om 14 dage er der sikkert ikke så mennesketomt i Ø. Hurup, som der var i går.

Det blev ikke til flere billeder på turen, for vi havde travlt med at nyde det, vi så. Jeg havde taget strikketøj med, det lå pænt for sig selv ved forruden.

Jeg havde lyst til smørrebrød til aften, heldigvis var Brugsen leveringsdygtig

Martin havde lejet tre film: Lærkevej, Sherlock Holmes 2 og en action-ting. Lærkevej var hylemorsom, Sherlock var ikke, hvad han var, da jeg var ung. Og den sidste har vi planer om at se i aften.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *