Death Valley og Las Vegas

Death Valley er hot!

Vi startede dagen med at spise morgenmad på Denny´s. Vi blev enige om, at vi hellere måtte køre afsted på fyldt mave. Vi fik æg, pølse og bacon samt French toast. Køreturen fra Ridgecrest til selve Death Valley tog os omkring halvanden time. De første 80 km fortæller lidt om hvor store vejnet der er herovre. Fra vi var kørt ud af Ridgecrest mødte vi 10 modkørende, havde omkring et par biler foran os på hele turen, og jeg så 0 i bakspejlet på hele denne strækning.

Noget af det første jeg tænkte på da vi kørte ind i Death Valley var Darwin´s teori om at kun de stærkeste overlever. For herinde kan kun de aller stærkeste overleve. I juli måned er der en gennemsnits temperatur på 47 grader. Vi havde ikke mulighed for at måle temperaturen, men med vores erfaring fra udlandet var der meget varmt. Vores bedste bud er at der har været 45-50 grader.Helle fandt ud af på vores hotel at der kl. 15.00 havde været 45 grader.
Energien til at foretage sig ret meget er næsten ikke eksisterende. Vi kom dog ud at se deres visitor center, hvor der blev vist en lille film, og vi var ude at tage billeder på det laveste sted i Nordamerika. 86 meter under havets overflade befandt vi os, da vi stod i Badwater basin. Verden er et lille sted siger man, og det er rigtigt. I de omkring 5 minutter vi var i området mødte vi flere fra Sverige og kunne høre der var folk fra Danmark. Mit bud er at der var omkring 50-75 mennesker, mens vi var der.

Skal man besøge Death Valley, hvis man er på disse kanter?

Vi vil sige ja, på grund af den natur du ser her. Det er råt og brutalt, en oplevelse man ikke får andre steder i dette område. Vi er glade for, at vi havde tid til at se dette vidunder, som mange måske vælger fra. Death Valley har på ingen måde Yosemity´s charme og frodig natur. Den er helt sin egen, og lige præcis derfor skal man afsætte tid til at besøge denne park.

I morgen bliver dagen, hvor vi skal til Las Vegas. Det er en kort tur, omkring 100 km fra hvor vi overnatter i Parumph. Når vi har besøgt Las Vegas går turen mod Grand Canyon, hvor vi skal på helikoptertur ud over området. Man kan på ingen måde gradbøje de oplevelser vi får, mens vi er her, men at flyve ud over Grand Canyon bliver en stor oplevelse. Meget mere om Las Vegas og Grand Canyon de kommende dage.”

Las Vegas!

Så for søren, der ramte vi Vegas. Byen der aldrig sover, siger man. Jeg havde frygtet, om vi kunne finde vej til vores parkeringshus, men heldigvis lykkes det i første hug.

Vi bor på Planet Hollywood. Beliggenheden er lige i centrum af Vegas. Hvis der er nogen, der overvejer at bo på dette hotel, så vælg valet parking. Her kommer man lige til området, hvor indcheckning er. Gør man som os, kommer man lige ind i et stort shopping område efter en elevator tur. Og det virker meget stort og forvirrende, når man ikke har været her før.

Efter en halv lang gåtur kom vi frem til deres casino, som det viste sig, at vi skulle igennem for at komme ned til indcheckning. Vi var tidligt på den, så vores værelse var ikke klar endnu, men vi kunne blive opgraderet til en suite i stedet. Prisen var fornuftig, så jeg sagde ja tak.
Vi skulle bo på 27 sal med udsigt over springvandet ved Bellagio. Lækker suite med god plads.

Alt hvad man skal bruge findes på hotel området, så det er ikke nødvendigt at bevæge sig udendørs. Når man går inde er der dejlig køligt, men når man kommer udenfor, bliver man ramt af en bølge af meget tør varm luft. Temperaturen er stort set den samme døgnet rundt.

I Vegas er det svært at finde et stille sted. Der er simpelthen musik og støj alle steder. Det ene sted er værre end det andet. Eller godt vil nogen måske sige.
I dag valgte vi at bevæge os ud omkring kl. 9.00. Temperaturen var til at klare, og der var ikke så mange mennesker på gaderne og inde på de forskellige hotel områder. Der er rigtig mange flotte områder langs the Strip, men hold da op der er mange eksistenser, der prøver at lave lidt penge. Her er alt fra den hjemløse og til den meget rige.

I dag prøvede vi også at spise på en Gordon Ramsey restaurant, BurGR. Til forret fik vi Roasted Jalepeno Poppers. Den første jeg spiste var stærk men til at klare. Den næste slog hårdt. Værtinden kom forbi og sagde: Hov jeg glemte vis at sige, at der er en meget, meget stærk imellem. Tak, det opdagede jeg lige nu. Helle kom pænt igennem sine.
Til hovedret bestilte vi en Hell´s Kitchen Burger. Kødet stegt medium, ost, jalepeno, avokado og tomat. Hold da op det er en fantastisk smag, alt passer sammen og intet i burgeren har fået for meget eller for lidt. Fritterne er et helt kapitel for sig. Håndskåret og med en smag vi ikke havde forstillet os man kunne få ved at spise fritter.
Prisen er selvfølgelig højere, end når man går på Burgerking, men oplevelsen er også en vi husker meget længe. Kommer I til Vegas så prøv en burger på BurGR.

Helle er ikke til casino, så jeg har ofret mig og taget nogle timer til at spille begge dage. Heldet var der ikke noget af ,så det var ren tilsætning. Men pyt, det skulle også prøves her i Vegas.

For vores vedkommende er knap to døgn mere end rigeligt. Det har været sjovt at se og opleve, men det bliver nu dejligt at komme ud på vejen igen.

I morgen venter en længere køretur til udkanten af Grand Canyon. På torsdag venter en helt fantastisk oplevelse, hvor vi flyver i Helikopter ud over dette utrolige natur fænomen. Jeg er sikker på, der kommer rigtig mange billeder efter denne tur, så bær over med os.”

26 Juli 117 26 Juli 122 26 Juli 148

Ka’ også strikke på det varmeste sted på jord, ingen undskyldning

26 Juli 156 26 Juli 165 26 Juli 185 26 Juli 198

Det må kaldes en ekstremløber

26 Juli 204 26 Juli 206 26 Juli 208 26 Juli 211 26 Juli 217 26 Juli 235 27 Juli 001 27 Juli 016 27 Juli 042 27 Juli 043 27 Juli 058 27 Juli 062 27 Juli 063 27 Juli 064 27 Juli 077 27 Juli 085

Roomservice på toilettet?

27 Juli 086 27 Juli 090 27 Juli 091 27 Juli 107 27 Juli 108 27 Juli 111 27 Juli 114

Ingen grænser for hvad man kan købe sig til i Vegas

27 Juli 119

27 Juli 120 27 Juli 124 27 Juli 153 27 Juli 212 27 Juli 220

28 Juli 013 28 Juli 017 28 Juli 024 28 Juli 035 28 Juli 035 28 Juli 036 28 Juli 037 28 Juli 039 28 Juli 043 28 Juli 044 28 Juli 052 28 Juli 060 28 Juli 073 28 Juli 080 28 Juli 086 28 Juli 088 28 Juli 093 28 Juli 106 28 Juli 112 28 Juli 117 28 Juli 137 28 Juli 138 28 Juli 151 28 Juli 153 28 Juli 154 28 Juli 158 28 Juli 162

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *