Det er et år siden, jeg skrev nedenstående, og det lykkedes aldrig at komme nærmere et svar.
summen af kardemommen er:
Der findes ikke svar på alt!
Du var den, jeg svingede med fra starten
Den der fik mig til at smile
Du lyttede og havde den berømte skulder, når tingene gik i forkert retning
Da din skulder skulle passes på, gik vi altid tæt, skulder mod skulder
Vi travede mange kilometer sammen
.. i skov, ved vandet og i byen
Vi soppede i Vesterhavet i bidende kulde
Tog ture til Tyskland for hyggens skyld
Det er blevet til mange gange brunch, kaffe og hygge
Vi har endda haft en py-aften – dog uden pudekamp
Jeg har fortalt dig ting, som jeg aldrig ville fortælle andre
Du var den, jeg havde 100% tillid til, stolede på dig
Det var dig, der heppede på mig, når jeg var ved at dø af åndenød på skovbakkerne
Vi to har forsøgt at slå et par svømmerekorder, dog ikke nogle af de store, mere de personlige
Vi må absolut have rekorden i at grine
Du var den, jeg kørte sædet helt tilbage for
Den jeg gladelig gav et kram
Du var min personlige tøjguide
Jeg har delt glæder og sorger med dig <3
Vi har et enormt langt besked-forbrug på Facebook
Der gik nærmest ikke en dag uden en besked
.. ikke en uge ( måske 14 dage) uden et møde
Jeg var savnet de to måneder, vi var i USA
.. det var du også
Vi har taget mange sjove billeder
Jeg kunne lokke dig til det meste
Du var den, jeg ville have taget månen ned til, hvis jeg ku`
Vi har sovet side om side, indtil du ruskede mig som en anden teddybamse
Det er blevet til et par ture, hvor vi har fået lidt til mindesamlingen
Ja, tænk på dengang du var årsag til at båden sejlede ind i broen og vi måtte sidde og fryse
Du har været en stor hjælp på rigtig mange måder, og jeg er dybt taknemmelig!
Vi har delt vandflaske
Du var Frk Snot eller en af tanterne
.. Set julemanden om sommeren
… og biler med det mærkeligste på taget
Hørt Søren Spætte
Jeg har mobbet dig kærligt med dit sukkerforbrug i din the
Vi har talt om børn, svigerbørn, børnebørn og andre vigtige ting
På Facebook har vi fulgt hinanden tæt, liket og kommenteret
Politik var ikke den sportsgren vi havde til fælles
Vi har indtaget den mest kedelige brunch i Aalborg – kun en gang
… og fandt det hyggeligste sted, som desværre ikke serverer brunch mere
Og så var der slottet, som var kedeligt og lukket
.. for slet ikke at tale om flade Egholm, som ikke var en succes
Du har trillet med mit barnebarn, holdt hende og synes godt om de billeder/opslag, jeg delte på Facebook
Du har rørt mit hjerte, sat fine spor i det inderste
HVOR GIK DET GALT?
Et eller andet sted i februar kørte det hele af sporet. Du blev rimelig tavs, ønskede ikke at mødes, du havde mange aftaler.
Du meddelte kort og kontant, at du ikke så mine opslag eller mine beskeder, du sad ikke ved computeren hele dagen (SLAM, tag den!)
Pludselig kom du i tanke om, at vi da normalt ikke mødtes så tit, hvilket fik mig til at tænke: hvem søren har jeg så tilbragt så meget tid med?
Okay, vi kunne godt have 14 dage, hvor vi ikke mødtes, men havde god kontakt via Facebook.
Den længste pause vi har haft, var sidste sommer… men nu blev den så slået af.. ja, jeg ved ikke hvad/hvorfor.
Jeg ventede pænt på, om det ændrede sig, det gjorde det ikke
Satte mig og ventede på, om jeg på et eller andet tidspunkt blev god nok til dig
Skrev nogle gange til dig, at du skulle sige til, hvis du fik tid
Det passede vist aldrig ind i dine planer, og set i bakspejlet, havde du nok truffet det endegyldige valg
Efter 2½ – 3 måneder i uvished, tavshed, ligegyldighed og manglende interesse kunne jeg kun nå frem til, at du for længst havde lukket den bog, der handlede om vores venskab. Det kunne du ”bare” ikke sige direkte.
Jeg forsøgte et par gange at få en forklaring, men det ønskede du ikke at give: du lukkede i som en østers!
Det ville have været nemmere at lede efter en nål i Sahara end at få dig i tale ;-(
Jeg gik lidt i stykker, eller meget.
JEG KUNNE HAVE ØNSKET:
At du havde forklaret, hvor det hele brast og hvorfor.
At du havde haft lyst til at mødes og tale om det
At du ind imellem kunne have fundet vej til mig, og at det ikke altid var mig der skulle komme til dig
JEG VILLE:
Have undskyldt for mine fejl, hvis jeg vidste, hvad jeg var/er skyldig i
Du gav mig ikke en jordisk chance, blev kold som is, ligeglad og vred
HVAD ER ET VENSKAB:
Når den ene part ikke kommer frivilligt til den anden?
Pludselig ændrer adfærd uden forklaring
Dette gælder ikke kun en ven/bekendt men to.
”Jeg kommer lige en dag, skal se på noget garn”… Tror den sætning faldt for 2½ år siden, og jeg ser ikke skyggen af personen.
Hvordan det føles?
Fortæl mig hvordan DU ville føle det, hvis du blev skrottet og måtte sande, at du i din vens øjne ikke var/er noget værd!
Jeg siger mange tak for den tid der gik godt, ønsker dig en god fødselsdag, jul, nytår, pinse, påske og alt det andet.
