Oktober måned i ord og billeder

aalborgsiden

  • Begyndte denne måned med at gå 10 km – Ecco Walkathon
  • Bliver ikke fan af at lytte til bingotal og harmonikamusik på Nibenitten
  • ”Jeg går for Kræftens Bekæmpelse”, sagde manden bagved, da han sludrede i mobil
  • Han var sikkert slæbt afsted af konen, for han havde ikke styr på formålet ( SOS børnebyerne og Hjerteforeningen)
  • Men det var godt, at han da trods alt gik i en god sags tjeneste
  • ”Så kom der lige noget frisk frugt ind” ” Jeg mente frisk lugt” ”Nej, frisk luft”
  • Hvis jeg deltog i Oktoberfest og skulle bunde en enkelt øl, ville det blive den korteste fest i mit liv: nok ca 5-10 minutter
  • I medgang og modgang <3
  • De dejlige varme dage i september er afløst af kolde morgener i oktober
  • Må få købt en god vinterjakke
  • ”Så ved man, hvor man står henne”.. ja, og så længe det ikke er på månen, er alting godt
  • Det bliver godt at mødes med de kreative kvinder igen
  • Hurra hurra hurra
  • ”Er det ikke på tide at trække stregen?” ”Jov, hvor skal jeg trække den hen?”
  • Gider ikke flere mennesker med diagnosen: xenofobi
  • Find et andet sted at dyrke jeres sygdom
  • Må hellere finde en dyne, skal være klar til en dag i dejligt selskab
  • Hvis du giver et smil, giver jeg to
  • Morgenmad på havnefronten med kig til Nørresundby, koldt men hyggeligt
  • Han skulle ikke have lov til at have kørekort!
  • Har ageret lynafleder i aften
  • Jeg tænker allerede: gaaaab
  • Får ryddet ud/op og smidt/givet væk
  • ”Du glemte vingummibamser” ”Det må du selv finde, der er landskamp”
  • Skal have købt bælte til en hængerøv
  • … eller for at undgå den
  • Troede kun Skipper Skræk fandtes på tegnefilm, men nu har jeg set ham i virkeligheden
  • Stor overkrop og ben som Martins ankler
  • ”Du bevæger dig mere end på en normal onsdag”.. tak Insight
  • ”Jeg har fået Hjulene på bussen på hjernen”
  • Det er et træls sted at have hjul
  • Betina vil have gode støvler med indlagt aircon og varme
  • Det kan man kalde for en rigtig skovtur, der var endda et dyr i en busk
  • Ham der opfandt brevsprækken, der sidder 10-20 cm over jordhøjde må have været smølf
  • Skidefuld og på kondicykel til lyden af konen, der tramper i elorglet *gg*
  • Det er med at tage de gode gratis grin
  • Et glas rødvin er sundt, så må mange liter være fantastisk… eller noget
  • Det ser skidt ud, når kalenderen er så fyldt, at jeg ikke kan presse Maiken ind i den ;-(
  • Ytringsfrihed har alle dage haft konsekvenser
  • ”Jeg er blevet påkørt”, den sætning gjorde mig et eller andet…
  • Og så skriver han: har fået storetåen kørt over af en rollator, og det var ikke min skyld
  • MØGUNGE!
  • Må have været usynlig i dag, da han smed badekarret ned i sengen
  • ”Hej, heeeeeej, hej”, sagde Liv kl 05.20 og var frisk
  • Liv har sin egen definition på at give et kys: tungen ud og midt i ” kys-modtagerens” ansigt… så meget som muligt
  • Fik lukket haven ned til vinteren
  • Kan tænke på alle de skønne timer jeg har tilbragt der
  • Ren afslapningseftermiddag i udsigt: strikketøj, lydbog og god the
  • Leder efter fejl
  • Ytringsrespekt
  • ”Venskab er som en kop the.Det skal være klart og gennemsigtigt, og du skal kunne se bunden!”
  • Hvis ikke man selv kan ølke sin bil ad, så kan mekanikeren klare det på en studs *gg*
  • ”Det skal nok gå… om ikke andet så ad helvede til”
  • Det er på sin plads at være paranoid, når man bliver forfulgt
  • ”Hvad byder man uventede gæster? ””Brunkager og et glas mælk”
  • Når vi kommer på plejehjem, ender vi nok med body tequila og technomusik
  • Varm chokolade – uhm
  • ”Når vaskemaskinen er færdig, skal hun bare proppe den i tørretumbleren”
  • Det vil jeg godt se!
  • Fedt, at det nu er muligt at få lækker brunch i V.H
  • Ser ikke frem til at cyklen skal stilles væk for denne sæson
  • ”Hun er så bred, at der kan lægge vand på ryggen af hende”
  • Ligger, lægger, lå, lagt og har lået!
  • Det er et større ”dikketivarbejde” at finde lige præcis dén the
  • Ekstern blære ja tak!
  • Så kom Kong Kulde til Nordjylland
  • Sommetider er det bedre at tænke: nå nå, okay end at undre sig
  • Slider på min venstre pegefinger
  • Søndag d. 30 oktober blev græsset slået for sidste gang i denne sæson
  • Brunkagernes første dag i Tranekær
  • ”De sku’ have lys på…. Fuglene”
  • Det bragte smil på en kvindes læber, da Liv i omklædningsrummet gik hen til hende og sagde : hej på den mest charmerende måde. Bagefter kiggede hun på kvindens mobil og rockede.
  • Kvinden fik forklaringen på fedteriet
  • Hjemmelavet lasagne er godt!
  • Kom i mål
  • På gensyn oktober og velkommen november

paalegepladsen izoo sofahygge morgenudsigt livpaamikrolegepladsen

Brunch i Vester Hassing

Vester Hassing kro & kulturhus tilbyder lækker brunch i weekenden.

Det er skønt, at man ikke længere skal så langt for at forkæle sig selv, manden, naboen, veninden, mor, oldemor og andet godtfolk.

Man får en virkelig lækker brunch med boblevang, kaffe/the og juice til. Det serveres med 100% venlighed.

Det er hyggeligt ikke altid at skulle køre til Nørresundby eller Aalborg for at hygge.

kaffepaakroenbrunchpaakroen