Flyvende kyllingefileter fra frost

Dagen har stået i talens, tankernes og “verdenshistorien i en hytte i V.H`s ” tegn. Jeg nyder dage som disse, dage hvor jeg bagefter sidder tilbage og har rigtig mange gode tanker, filosoferer og er “fyldt op” på den gode måde. Ordet MEN har sat mine tanker i gang 😉 Dette indlæg kommer nok til at tage lidt længere at forfatte, for nu tænker jeg over det MEN.

Jeg fik en fin buket tulipaner, de kom i den smukkeste Tupperware plastic -beholder. Min eneste vase rummer buketten fra Martin. Det kan godt være, at jeg skal overveje at investere i en ny.

Tiden fløj af sted, “pludselig” var det tæt på den tid, hvor Lau kunne finde plads foran komfuret. Jeg skrællede kartoflerne, og han lavede resten. Vores køkken er ikke stort, alligevel vil jeg kalde det et samtalekøkken, for når vi er der, så går snakken -der er ikke stille.

Lau var ude i fryseren i skuret for at hente kyllingefileter til i morgen. Den/de var ikke helt døde, for posen fløj ud af hans hænder og ned over knoglen ( anklen) på den raske fod. Frossen død fugl kan være et farligt våben og få mig til at sige mærkelige lyde, mens jeg tæller til 1000 og siger av. Han var hurtig til at dele “nåeeh” og kram ud til mig 🙂

Nu er klokken 19.47, og det er tid til at finde strikketøjet frem, tjekke tv-programmet og lave et par kopper varm cacao.

Til sidst et billede fra i går formiddags – der er koldt på den forkerte side af terrassedøren.