Bryce Canyon -kærlighed ved første blik

Fem kvarter eller 9 timer?

I går havde vi en helt fantastisk dag. Kombinationen af at køre på Scenic Byway 12 og slutte af med Bryce Canyon, var helt sikkert en af de helt, helt store oplevelser. Vi har været i USA i 38 dage og i går er samlet set en af de flotteste, vi har haft.

Scenic Byway 12 går for at være en natur oplevelse ud over det sædvanlige, og det kan vi skrive under på. Flere steder på ruten bliver man helt stille og må bare overgive sig til naturen.

I vores tilfælde valgte vi at krydre denne flotte rute med en tur i Bryce Canyon. Vores første stop viste sig også at være det, vi mener er det flotteste i parken, nemlig Sunset Point. Her er det muligt at gå nede mellem klipperne. Vores kondi tillod os ikke en længere tur, men det var utroligt bare at få lov til at stå lidt nede mellem klipperne.

Er der noget man skal unde sig selv, hvis man er i USA, så er det at køre denne rute. Kan man lide flot natur og især flotte klippe formationer, så skynd dig/jer forbi.

Tilbage til overskriften. Den henleder til, at afstanden fra hvor vi sov i Richfield, og til næste sted vi skulle sove i Panguitch, kan klares på meget forskellig tid.
Har du travlt og ikke lige kender til Scenic Byway 12, kan du klare turen på fem kvarter.

I vores tilfælde tog turen 9 timer. Og det er et absolut minimum. Er du den aktive type, kan du bruge flere dage på denne rute og Bryce Canyon.
Det var en lang dag, men hold da op den var god.

15 August 035 15 August 045 15 August 070 15 August 103 15 August 115 15 August 116 15 August 123 15 August 126 15 August 138 15 August 238 15 August 341 15 August 342 15 August 349 15 August 361 15 August 380 15 August 382 15 August 383 15 August 395 15 August 408 15 August 451 15 August 454 15 August 456 15 August 470 15 August 473 15 August 489 15 August 551 15 August 553 15 August 572 15 August 593 15 August 607 15 August 654 15 August 657 15 August 676 15 August 722

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *