Baby futter

Størrelse: 0-3 mdr ( 3-6 mdr)
Materialer:  f.eks Baby Ull ( eller lignende) + evt 1 meter bånd
Pind nr 2½ eller 3 – alt efter hvor stramt du strikker

OBS! Løft altid første maske af som skulle den strikkes vr. Sidste maske strikkes altid r. På denne måde er det lettere og pænere at trække tråden igennem til sidst.

Slå 24 (27) m op på to pinde ( for at undgå en stram kant) Strik 56 (60) p ret
Luk de første 11 (12) m af på næste p og begynd med dette mønster:

1 p) ret
2 p) vrang
3 p) ret
4 p) vrang

5 p) vrang
6 p) ret
7 p) vrang
8 p) ret

Disse 8 pinde gentages indtil der er 9 toppe og 8 dale. Luk af – ikke for stramt.

Hvis du syr pænt er det ligegyldigt, om du vender ret eller vrang udad.

Tråden trækkes gennem en halv maske omgangen rundt. Træk den evt igennem 2 gange og træk til

Træk til

Sy siden sammen før der trækkes tråd gennem futten i bunden

Tråden trækkes igennem på samme måde som øverst på futten

Klar til at sy sålen sammen

Stop ca 5-6 masker før hælen og træk nu tråden igennem som før -for at få en rundere hæl

Futten set fra bunden

Buk kanten halv ned og sy den til med et enkelte par sting

Sno et par bånd eller træk silkebånd igennem løbegangen

 

…………….. En anden opskrift …. uden billeder….

Min mormor brugte denne opskrift:

Strikkefasthed: 20 m ret = 10 cm
Pind nr 3
Garn: f.eks Hit Tatoo – en kraftig akrylgarn.

Slå 30 m op på p nr 3 og strik 22 retriller ( 44 pinde) Arbejdet skal ca måle 15 cm
De første 15 m lukkes af, og der strikkes videre over de resterende.

Strik samme bølgemønster som i den første opskrift, samme antal toppe og dale – luk af og monter som ovenfor beskrevet.

 

5 tanker om "Baby futter"

  1. 1 p) ret
    2 p) vrang
    3 p) ret
    4 p) vrang

    5 p) vrang
    6 p) ret
    7 p) vrang
    8 p) ret

    Disse 8 pinde gentages indtil der er 9 toppe og 8 dale. Luk af – ikke for stramt.

    Dette forstår jeg ikke lige kan jeg få hjælp til at forst dette

    • Hejsa Tina
      Du strikker de 8 mønster pinde 8 gange + p 1-4 en ekstra gang = 9 toppe og 8 dale 🙂
      Håber det er en brugbar forklaring, ellers skriver du bare igen
      Hilsen
      Helle

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *