3. søndag i advent – den årlige jule-komsammen

 

Det har været en meget hård uge for Otto, og det hjælper ikke på det, at sneen drysser ned fra himlen i et væk. Skaftet på hans sneskovl er knækket midt over, hvilket besværliggør den sure tjans det er at skovle sne morgen, middag og aften. Han skovler ikke for sin mor, hun må skælde ud på det dovne skrog til viceværten.

I onsdag var der hele to færdiggjorte sager på Ottos bord, sager han selv mente måtte være lig med en forfremmelse. Det var sager som var helt åbenlyse, beboere der snyder med boligstøtte og andet. Endnu engang måtte han se i vejviseren efter forfremmelse, for chefen stoler ikke på hans dømmekraft og har igen sendt den videre til det belæste møgdyr i Nordsjælland.

Hans mor har fået influenza, og har derfor ikke været i stand til at bage de sædvanlige julesmåkager til ham. Han krydser fingre for, at hun kommer hurtigt på benene, de småkager bager jo ikke sig selv.

Heldigvis glider formiddagen let, hans mor er gemt væk under dynen og et neongrønt fleecetæppe, mens han får banket tæppet og vasket tøj. Igen i dag får hun sin aftensmad for sig selv, for han vil flotte sig og gå ud at spise med boligselskabets elev, Olivia. Olivia har inviteret, hun betaler maden, og Otto vil spendere lidt på et glas rødvin til hver.

Otto ved, at der skal være juletamtam i Blommehaven i dag, så i morgen bliver det en hård dag på kontoret: der skal snages i ALT, hvad der kan snages i. Han har en mistanke om at den store Mercedes, der holder på p-pladsen ikke er på rigtige danske plader – det ser ud til at være nogle hjemmegjorte slags. Svindel og humbug!

Mon Fru Jensen er ved at flytte? I så fald skal han dælendytme svinge med ”jeg-får-ram-på-dig”- køllen. Den gamle hejre er på overførselsindkomst og skal ikke snylte på samfundet. (det samfund hun ikke er en del af)

Hvad laver John i skuret? Hvor er Ellen henne?

Otto har ansvaret for kontorets kaffekasse, og han synes, at noget ikke passer… det lugter, og det er ikke af hvidkål.

 

Klavsen har været en tur forbi tandlægen i torsdags, han kunne ikke selv holde den dårlige ånde ud længere. 300g tandsten senere og 1.500,00 kr fattigere kunne han gå næsten smilende fra tandlægen – der er stadig noget der skaver. Han har prøvet med plaster, men det er ikke optimalt.

Gunnar har ringet til ham for at presse på med at finde ud af, om de rapporter Otto har lavet har hold i virkeligheden. Klavsen arbejder stadig på sagen og forsøger ihærdigt på at finde bare en lille flig af noget ulovligt, men det kniber, for han ser ikke noget kriminelt i Ellens strik – det skulle da lige være, at det er i akryl. Man kan hun straffes for det?

Asta er kommet sig over sin influenza og har været i genbrugsbutikken 2 gange, men det er jo heller ikke i nærheden af noget strafbart, vel?

Mens han står bag containeren og ømmer sig, tænker han på, om der er noget fusk ved Gunnar og Otto. Har de to fine herrer helt rent mel i posen? Hvis der er noget galt, hvem skal han så kontakte?

 

Ellen har haft børnebørnene med i Krudtkarlas Klitplantage, et feriested for bedsteforældre og børnebørn. Børnene har nydt godt af at blive forkælet og vartet op, og Ellen ser det som enhver bedsteforælders pligt.

Når børnene har været i svømmelandet eller nogle af de andre fritidsaktiviteter, har hun nørklet på et par sokker til Erik, han slider mange par ihjel på et år.

Erik kunne ikke få fri, desværre. Det er i hvert fald, hvad Ellen har fået at vide.

For Erik har det været som at komme en lille smule i himlen, de tre dage Ellen pakkede sydfrugterne og tog afsted. Han tog sig nogle sygedage, hvor han trak gardinerne for, spiste junkfood og så alt det sport, som der overhovedet muligt kunne presses ind.

Hvad man ikke ved, har man ikke ondt af.

 

Tiden går alt for langsomt hos Maria og Morten, de kan ikke vente på, at det bliver d. 24 december. Maria kan ikke længere bevæge sig længere end fra sofaen ud til køleskabet, fra sofaen og på toilettet og småture i den stil. Det babytøj hun fik i sidste weekend er vasket og lagt pænt på plads i kommoden fra IKEA.

Marias mor har ”truet” med at flytte ind, og det har Morten det rigtig skidt med. Han beder til de højere magter, for han må vel ikke ønske, at hun falder og slår sig bare lidt alvorligt?

I dag skal de til deres første juletamtam i Blommehaven, og de er spændte på at lære de andre beboere nærmere at kende. Måske er de ikke så spøjse som først antaget?

 

Lørdag lavede Anker frokost til sin lille due, Asta. De fik medister med kartofler, sovs og surt. Nej, der var ikke æbleskiver til!

Det er noget helt nyt, for køkkenet er normalt Astas domæne. Hun kunne ikke sige sig fri for at synes, at det var skønt og romantisk. Måske skal hun skrue lidt ned for de smæk med fluesmækkeren? Eller skrue op på en lidt anden måde?

Det er i dag de tager hinanden under armen og er sociale for en kort bemærkning i Blommehavens fælleshus.

 

Sørens søndag begynder kl. 10.00, fordi han har bestemt sig for, at det nok er på tide at få gang i den julerengøring. Ikke fordi der kommer mange gæster hos ham, han har bare fået behov for at… ja, hvad er hans behov egentlig?

Er Søren ved at være moden for at slå rod/bygge rede/finde mage? Katten gider ikke hans selskab så meget, det er måske bedre med en kvinde… hun strejfer sikkert ikke og kratter ham ikke, hvis han vil flette tæer eller danse tæt.

Er der en ledig kvinde med i aften, eller skal han oprette en datingprofil?

 

Det har været en god uge for Fru Jensen. Vejret har været  ok til at lunte rundt med vognen og grave dybt i de mange skraldespande. Hun har samlet flasker/dåser for 217,50 kr, et ugeblad fra forrige år samt et ikke helt færdigtygget tyggegummi.

Hun smiler som en teenager, for Svend er begyndt at sige goddag, når de render på hinanden. Det ser ikke ud til at genere ham, at hun har en særegen hobby. Hans kedeldragt var nyvasket og træskoene nypudsede, sidst de traf hinanden – for katten som hun er vild med en mand i ”uniform”, en rigtig handyman.

 

Jytte har opgivet kuren i julen. Det er uretfærdigt, at det der smager lækkert klæber sig til kroppen som burrer. Det betyder ikke, at hun har sat sig foran køleskabet med en ske og et glas Nutella i str XXL fra Tyskland, Nutella er godt, men hun forsøger at styre sig.

John støtter sin lille blide kone i beslutningen og sammen vil de kæmpe i det nye år.

Når Jytte taler om salat, lyder det som fuglesang i Johns ører: rejesalat, frugtsalat, russisk salat, hønsesalat etc. Hvis Jytte tænker anderledes, må hun få den slags salat for sig selv, for alt hvad der er grønt er mug!

Posten kom med en stor kasse til Jytte i dag. John har haft tegnedrengen oppe af lommen og købt Nissemandens aftenthe i rigelige mængder til hende. Der burde være the nok til de næste 2 år mindst.

De ser frem til at får æbleskiver i fælleshuset.

 

Der har været en sød klang af julemusik fra nr 13 hele ugen og naboerne er meget urolige. Har Svend fået et ildebefindende og er hjælpeløs, eller er det et bevidst valg med den musik?

Svend har det fint, han har faktisk ikke haft det bedre i mange mange år. Når han tænker på Fru Jensen, bliver han blød i knæene og er ved at træde baglæns ud af træskoene. Hun smiler sødt til ham, hvilket gør det umuligt for ham at være sur. Det er ikke alle, han smiler til, han er stadig god til at blive vred på Otto, svine lidt på Nationen og deltage i shitstorm, om end det bliver mindre og mindre.

Fru Jensen skal med og spise æbleskiver i dag, han glæder sig til at lære hende bedre at kende – et smil i ny og næ gør det ikke alene.

 

Gunnar har fået en eksprespakke leveret i sin villa i Nordsjælland. Han tør næsten ikke åbne med tanke for sidste uges trusselsbrev. Han går som katten om den fyldte kattebakke i nogle timer. Til sidst kan han ikke holde sig – altså han kravler ikke i en kattebakke, han åbner pakken og i den er der en stor rød toupe og en rød klovnenæse.

Hvorfor? Hvad er formålet?

Klavsen skal sættes på sagen, der sker alligevel ikke en bjælde i Blommehaven. Så længe boligselskabet betaler, er det underordnet, hvad Klavsen holder øje med.

 

Kl. 15.00 mødes de alle i det fine julepyntede fælleshus. Der skal spises masser af æbleskiver, danses om juletræet og drikkes lidt sodavand eller øl, kaffe eller the til de mere frelste.

Svend, ham med formandskasketten på, siger pænt velkommen og fortæller at denne begivenhed kun kan finde sted takket være hans ihærdige indsats. Der klappes lidt sporadisk.

Ellen og Asta har slået pjalterne sammen i køkkenet og sørger for, at der hele tiden er friske æbleskiver på bordet. De får en god snak om the, strikketøj, kaffestel, Fru Jensen og om Maria snart går i stykker på midten.

Maria vil så gerne hjælpe, så hun er blevet plantet på en stol med en stak engangstallerkner, marmelade og flormelis, bare gå i gang moster trunte.

Morten og Søren hjælpes ad med at få lidt lyd i en gammel ghettoblaster fra 1981. De bliver hurtige enige om at lave en indsamling til et pænt musikanlæg, fordi fælleshuset kan lejes ud til festlige lejligheder, og det går bedst, hvis de kan byde på lidt musik.

John og Erik falder i snak over en stor portion æbleskiver. De har en fælles interesse for rejser sydpå, god mad og en hel masse afslapning. En ferie skal ikke proppes med en hel masse ”det-skal-vi-også-se”.  Den skal nydes, og en af de største beslutninger skal være: hvad skal vi vælge fra menukortet i aften?

Jytte hygger sig med at rydde op, gå fra den ene til den anden og få en lille sludder. Hun har fået alt for mange æbleskiver i julen, men tør ikke sige, at hun ikke har lyst til nogen, så hun tager en enkelt og i et ubemærket øjeblik, putter hun den i lommen -den kan Sørens kat få på et tidspunkt, hvis den kan lide det.

Det gør Jytte glad om hjertet, at John er fordybet i samtale <3

Åh ja, vi må ikke glemme slibrige Svend og Fru Jensen….

Svend har i dagens anledning taget et par pæne klassiske herrebukser på i en smuk bordeaux farve og en hvid skjorte + matchende slips. Han vil gøre sig pæn for Fru Jensen.

Fru Jensen har fået et bad, redt sit hår så fuglereden er væk, lagt en let makeup og fundet en grøn stropkjole frem fra skabet.

Svend synes, hun er det yndigste væsen på jord. Pyt med at hun samler flasker/dåser, hun skal også have noget at få tiden til at gå med. Hvis det bliver de to, vil han hellere end gerne bygge hende en større trækvogn og tage med hende på flasketur hver lørdag. Han vil endda træde af som formand, hvis hun ønsker det.

Mens de sidder der på hver sin side af bordet og tænker: hvem der bare var Lady og Vagabonden, synes Svend at hendes hjørnetænder er større end de ellers plejer at være. Argh, det må være synsbedrag og for mange øl, tænder vokser ikke.

Da de går fra ”festen”, bliver de enige om at flette julehjerter og lave musetrapper i næste uge. Fru Jensen vil gerne lave gule ærter til Svend, han elsker gule ærter.

Hvad hedder Fru Jensen mon til fornavn? Er de på julegave nu?

 

Alle er enige om, at det har været en dejlig dag – den gør de om til næste år.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *