Der er masser af se/opleve for strikkere, og vi nyder at ligge en plan, køre ud i det blå.

Denne smukke septemberdag tog vi i Mønsted kalkgruber, der har jeg ikke været tidligere. Der var ikke ret mange gæster og ingen problemer med sprit og venlig afstand.

MAD!

Café Kridthuset serverede de lækreste deller med brød og rødkål og dertil en udsøgt sodavand til en billig penge. Vi sad udenfor på en bænk i solen, og vinden lagde sig heldigvis.
Strikketøjet blev motioneret, og det endte med, at vores kaffe også blev indtaget her til fordel for en kro, som må komme med i et andet afsnit engang. (Planer er til for at ændres)

Men men… planer som involverer garnbutikker bliver ikke skrottet!

Da jeg var barn/ung, kan jeg huske at min mormor tog på tur til Grønhøj for at hente masser af akrylgarn, så der var trøjer til hele familien i julegave/fødselsdagsgave. Jeg har aldrig været der, og det var vist på tide.

Udenfor garnlageret havde en kvinde parkeret sin mand i bagagerummet, eller han var gået frivilligt deri. Det vides ikke med sikkerhed. Jeg hilste pænt, hvilket Momsen lærte mig engang i år 1897, men hans mund var klistret fast til piben, og der kom ikke et ord ud af ham. Smil og hils, det smitter 🙂

PS der findes stadig Perle acryl. Det strikkede jeg meget babytøj/tæpper i, da mine børn var små, men det er længe siden.

Vi gik ikke tomhændede derfra, men købte ikke i sækkevis. Jeg købte Lana cotton 212 i den rigtige lyserøde(4951) til Liv og noget Grønhøj kamgarn (1850/Lyng)

Det er ikke utænkeligt, at vi en anden gang, hvis vi er på de kanter, slår et smut forbi