Det kan godt ende med at blive en tradition det at køre til Gjøl til Sankt Hans og spise på kroen og bagefter trave over til bålet.

Vi spiste herregårdsbøf/bøfsandwich til hovedret og belgiske vafler/pandekager med is til dessert og talte om lidt af hvert, mens bordet vippede, sodavand skvulpede i glassene og ryggen blev let krummet, fordi højden på bænk og borde ikke stemmer helt overens. Men… der er så smukt på kroen, og det tæller også med 🙂

Kort før kl 20.30 gik vi med ca 2 km/t -tempo over mod bålpladsen, hvor folk så småt var begyndt at trække sammen. Bålet var blevet leveret kort før, der skulle sættes ild til det (ingen brændte pindsvin her)

Mens ilden stille bredte sig i bålet, sørgede en kvinde for, at dem der ikke kunne teksten til Vi elsker vort land også fik muligheden for at synge med. Der blev ikke sunget højt, alle brummede stille med, mens bålet blev mindre og mindre og varmen stærkere.

Gad vide om der er andre end os, som kommer langvejsfra og ikke “hører til”?