Der er ikke noget skønnere end at få en hjemmegjort gave fra barnebarnet <3
Jeg havde et par dejlige dage i selskab med Liv, hvor vi besøgte zoo, ørelægen på Nykøbing Mors og Jesperhus Blomsterpark.
Der er ikke noget særligt over at fylde år, det særlige er de mennesker, der ønsker at fylde dagen(e) med oplevelser, som jeg kan tænke tilbage på 🙂
Det bankede på døren, og da valget mellem hvem der skulle åbne døren stod mellem mig i natkjole eller Martin i SplitterHansJørgen-kostume, blev det mig.
Udenfor stod et nydeligt meget ældre ægtepar.
“Goddag, vi kommer fra Jehovas Vidner og vil gerne…”
“Det har slet ingen interesse!”
“Det var da en skam, for manden heroppe bagved sagde, at der boede sådan en sød dame her ”
“Det har stadig ingen interesse!”
“Vil du ikke bare have en folder, så du kan se, hvad vi laver?”
“Nej!”
Det var lige der, at jeg fortrød det med ikke at have sendt SplitterHans-Martin til døren… eller at sige” I har misforstået det med den søde dame, det er i nr 22″ ( eller et andet nummer)
Naboens kommentar var: Helle, jeg troede, vi var venner.
….
Var der virkelig en mand, der havde sagt det med en sød dame? En ven eller fjende? Måske et humoristisk indslag? Eller var det en usynlig ven af ægteparret?
Det får vi nok aldrig opklaret.
Hvis Jehovas Vidner har en sort bog, vil jeg meeeeget gerne have et kryds i “hende-skal-vi-aldrig-besøge-igen-menuen”.
Folk må tro på, hvad de vil, stå på gader og stræder med alle deres blade og bønner, bare jeg kan blive fri for dem på min matrikel.