Vi forstår at hygge

Der er noget særligt over de dage, hvor vi griber hinanden i hænderne og traver fra Nørresundby mod Aalborg. Nå, ok det er ikke lige i hænderne, men du holder mig i armen, når vi når til et bestemt stykke på Kulturbroen, eller hvis der kommer et tog.

Den dag var vejret fortrinligt, og vi smuttede let over broen for at komme til det nye opholdssted for strikketanter: Garncafé Madsine

Det er frygteligt svært ikke at blive fristet til at købe noget til det lille lager der hjemme 😉 Jeg tænker sommetider: hvor mange liv skal jeg leve for at få det hele brugt? Vil mine sønner blive glade, når deres arv gøres op i the, knapper, tråd, garn og opskrifter?

Tilbage på sporet

Hos Madsine er der plads, varme og hygge – der er også kaffe og the for en flad 35,00 krone seddel. Lotte vil have kaffe, jeg skal have the. Jeg tror, den the trak lidt for længe denne gang, i hvert fald fik jeg varmen i hele kroppen på rekordtid.

Vi strikkede, sludrede, talte forkert og besluttede efter et par hyggeligt timer, at selvom strikketanter ikke er superhelte, har de brug for brændstof.

Vi gik på Vestre Bådelaug og fik fish & chips, og der var rigeligt af det. Det smagte rigtig godt, og der var stille og hyggeligt. Det er nok ikke sidste gang, vi lister derud med vores sult.

Vores veje skiltes, hvor vi altid mødes: Lidl

En dag lykkes det måske at få alle tanterne med på tur <3

Klavsen, Gunnar og slænget – anden søndag i advent – sneen daler i Blommehaven

Hvorfor går en uge så hurtigt? Hvad har jeg gjort for at fortjene det, tænker Otto, mens han spiser et varmt rundstykke med tandsmør og drikker helt sort kaffe. Tanken om at han aldrig har en søndag for sig selv er næsten ikke til at bære. Han må nøjes med at drømme om det og håbe at besøget hos mor bliver kort.

Han bruger søndag morgen og tidlig formiddag på at tjekke op på hende Maria i nr 5. Er hun vitterligt på barsel? Snyder hun systemet og bilder sig selv og andre ind, at hun er gravid? Hvis hun er gravid, må spørgsmålet være: laver hun sort arbejde?

Hun poster mange billeder på IG, Pinterest og Facebook af masser af babytøj, legetøj og andet unødvendigt skrammel. Rent fråds!

Morten har været ude et par aftener i denne uge, mon han har sat et par stikkontakter og en lampe op for vennerne? Tænker han over, at det er sort arbejde?

Otto skal nok få dem alle ned med nakken!

Besøget hos mor var kort i dag: 10 minutters tæppebank, 5 minutters brok over at han aldrig kommer på besøg, en 40 minutters lynvask og aftensmaden var ikke noget, der faldt i hans smag: grønlangkål med kogt flæsk og sød sennep. Nej tak, det må hun gerne få for sig selv.

På vejen hjem kørte han forbi kinesergrillen og købte en rulle samt ris og karry med hjem. Der er så meget, at det kan deles over to dage.

Han indtager de fleste måltider foran computerskærmen, det er ikke nogen undtagelse i dag.

 

Klavsen har en aftale i dag i ”klubben AMD”. Klubben holder deres årlige julebankospil med fine præmier. Han har fået til opgave at bage æbleskiver og dække bordene, hellere det end toilettjansen.

De har alle denne ene ting tilfælles og behøver derfor ikke at gå og skjule det. Han nyder disse klubdage.

Hele ugen har han stået pænt bag den sædvanlige blå container og holdt øje med, hvem der gør hvad i Blommehaven. Han synes ikke, at der sker synderligt meget og slet ikke noget kriminelt, som opgaven lyder på. Det der kommer tættest på kriminalitet må være Fru Jensen med sit dåsesamleri, for hvorfor samler hun? Er hun på overførselsindkomst? Hvor mange penge tjener hun sort ved at samle dåser/sodavand?

Søren spiller guitar, men afholder han privat koncert og tager han entre for det? Kommer der overhovedet andre end katten og lytter til det?

Helt ærligt har han svært ved at bevare optimismen i forhold til at opklare den helt store forbrydelse.

Det skaver stadig.

 

Det har været en dejlig stille uge hos Ellen og Erik: Ellen har været ramt af influenza og stemmen har været væk i hele 6 dage. Sikke stilhed og dejlig fred, synes Erik. Ellen kommer bagud med den sædvanlige sladder, men hun skal nok få det indhentet.

Erik har passet sit job på lageret, spillet kort med gutterne i pauserne, serveret suppe til Ellen derhjemme og har sat stor pris på selv at kunne bestemme over fjernbetjeningen.

På denne 2. søndag i advent kommer Ellen op af sengen iført sin lyserøde morgenkåbe og ditto pelssutter, som hun fik, da hun blev 25. Stemmen er ikke helt vendt tilbage, og Erik har selektiv hørelse.

Mon Ellen når at bage pebernødder i år?

 

Der har været babyshower hos Maria i går. Hun fik masser af nødvendige, unødvendige, sjove og mærkelige ting til det kommende barn. Der blev fortalt historier, grinet og spist cupcakes i alle afskygninger. Maria har kun taget 36 kg på indtil nu, de skal nok forsvinde hurtigt efter fødslen, har hun bestemt.

Morten er taget ud at bowle og spise med gutterne. En dejlig dag hvor han ikke skal høre om vandafgang, presseveer, gylp og barnevogn. Selvfølgelig glæder han sig til barnet, men når de fleste af døgnets timer handler om det, kan det godt blive lidt belastende.

Hvad skal han give Maria i julegave? Måske skal han spørge ham i cottoncoaten bag containeren, om han har et par forslag?

 

Anker er til planlægningsmøde i klubben for mænd og finere madlavning. Dagens ret under mødet er risengrød med smør og kanel og dertil en nisseøl. Senere skal de have klejner til kaffen.

Han er glad for disse dage, hvor han er noget, har lov til at sige/tænke/mene noget uden Asta bryder ind. Der bliver kigget i kogebøger, stemt for og imod før den næste måneds madplan er i hus.

Anker har læst at man i Solvang (og andre steder i USA) serverer medister til æbleskiverne – hvem dælen er kommet på den ide?

Asta har abstinenser og må finde sig i at være midlertidigt nedlagt og henvist til at slide på sofaen. For at bruge tiden fornuftigt, ser hun : Fint skal det være, mens hun drømmer om et smukt sommerstel og det fine blå til jul.

Har Anker lagt mærke til, at hun er kommet med flere julegave-stikpiller?

Ellen fra nr 12 kommer forbi med en the, som skulle være særlig god, når man er ramt af influenza: lakrids/chili med en snert af jordbær. Det bliver et kortere visit, fordi Astas stemme driller.

 

Søren bruger søndag formiddag på at lave regnskab for ungdomsvennen fra gymnasiet. Vennen samler de sure strømper sammen og fylder vaskemaskinen og sætter den i gang. Pizzabakken er tæt på levende, så den skal ud – så langt væk som muligt. Mens han går mod den blå container, får han øje på en usoigneret  herre i en cottoncoat. Herren kravler ind i en rød Fiat.

Søren kan ikke svare på, hvem manden er, han er ligesom bare blevet fast inventar i Blommehaven.

De skænker det ikke flere tanker, da guitarerne findes frem og der spilles kattejammerrock. Apropos kat: den går helt frivilligt ud i kulden

 

Udenfor nr 10 står der 3 store sorte sække fyldt med dåser/flasker. Det er denne uges indsamling, som nu skal op til købmanden og omsættes til kontanter. Alle dåser/flasker er nøje tjekket efter for rester og tømt, intet skal gå til spilde.

Fru Jensen føler, at der bliver holdt øje med hende. Hun kan ikke pege på en enkelt person, det er bare en fornemmelse. Hun ønsker ikke, de kommer for tæt på, for hun har en hemmelighed, eller to.

Hvis nu Svend en dag så hendes vej, kunne hun da godt finde på at sige goddag og sende ham et smil, for han trænger så gudsjammerligt til at få foldet sine rynker ud i et smil. Han ser lækker ud i kedeldragt og træsko, han vil passe perfekt i hendes hemmelighed.

Tiden må vise….

 

John har flottet sig i dag: han har bestilt et weekendophold på hotellet til den første weekend i januar. Han vil overraske Jytte. Der er spa, motionscenter og fantastisk husmandskost. Han har ikke behov for at svede i motionscentret. Nej, det er meget bedre at tilbringe tiden i spa-afdelingen og få fin rosinhud, mens Jytte læser : En kort historie om næsten alt.

Han glæder sig til den weekend.

Jytte har været hos sygdomsramte Asta med the, heldigvis blev det en kort fornøjelse, da Astas stemme er gået samme vej som Jyttes taljemål: væk, borte har taget den.

Kl 15.00 skal Jytte med barnebarnet til spejdernes julemarked i byen. Barnebarnet skråler lystigt med på salmerne om juletræet, kalder højt på julemanden – og længe. Da julemanden dukker op, lever han slet ikke op til de gængse kriterier: lang, tynd, ranglet, beruset og ubehøvlet.

Jytte og de andre bedsteforældre skælder ud og pakker sammen, mens folkene bag arrangementet har ildrøde ører – og det er ikke pga frost.

John får vist det stakkels barn et billede af en julemand, og finder en rigtig julefilm frem – og så bliver der ro i det lille hjem.

Svend har bemærket at Fru Jensen er begyndt at se lidt til hans side, han ved ikke, om han skal sige goddag. Kan han huske, hvordan man smiler? Vil huden krakelere i forsøget?

I denne uge har han modtaget besked i E-boks om, at han ikke længere skal betale hustrubidrag fra januar. Hvilken herlig meddelelse. Ekskonen må have fundet et nyt offer. Han sender en tak til de højere magter og har lovet sig selv en stor kage, der skal vare hele weekenden.

Han har i 3 måneder arbejdet hårdt på at få Otto fra boligselskabet til at bevilge et mindre beløb til den årlige jule-komsammen i fælleshuset. Der har været sagt mange grimme ord, en bandekasse kunne have haft kronede dage, smækket med røret og spyttet. Otto gav sig til sidst og bevilgede penge til æbleskiver, marmelade, syltetøj og flormelis. Øl/vand/kaffe eller the må beboerne selv stå for.

Alle ved at det altid er den 3. søndag i advent, og det forventes at alle deltager.

Han har fået lavet fine invitationer på computeren ( det har gavnet at gå på kursus for dem med mange fejl 45)

Svend kan lige nå at dele dem rundt i postkasserne, før der kommer tv-avis.

Skal ham ved containeren også have en invitation? Venter han mon på at få en ledig lejlighed?

 

Gunnar har været fem dage i Paris fordi han har hørt rygter om, at der skulle befinde sig nogen, som burde have hans opmærksomhed. Han kan ikke sende Klavsen ud på disse opgaver, han kan ikke begå sig på finere steder.

De fem dage er ikke spildte, for han havde den blonde med på tur. Rødvinen, kaffen og udsigten fra hotellet var det hele værd, også selvom rygtet ikke talte sandt. En anelse irriterende men til at leve med.

Gunnar har i en kortere periode modtaget anonyme trusler pr brev. Trusler om at han skal finde en helt anden branche, ellers svarer personen/personerne bag truslerne ikke for følgerne?

Er det noget han skal tage alvorligt? Han elsker det, han laver! Eller det han får andre til at lave for sig, mens han skummer fløden.

Hvis bare brevskriveren kunne kidnappe Moster Oda eller konen…